Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores udgifter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores udgifter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Tysabripatienter skal – måske - skifte behandlingssted
d. 27 december 2011

Nu hvor flere nye behandlingssteder starter op med Tysabri-patienter, vil flere blive ”hjemkaldt” til deres nærmeste behandlingssted, men hvis der er plads på det gamle, er det også muligt at blive

Af Louise Wendt Jensen, forskningsformidler

Nogle har sukket efter, at det skulle ske: at Tysabribehandlingen kom til et sygehus nærmere dem, for der kan være langt til Odense eller Århus, når man kommer fra Esbjerg.
Og nu, hvor Tysabri og også den nye tablet Gilenya må gives som behandling fire nye steder i landet, bliver det - i hvert fald for nogle – muligt, at blive behandlet nærmere bopælen.

Frit valg – afhængig af kapacitet
Men hvis du er en af dem, der føler dig mest tryg ved, at fortsætte i behandling det sted, du allerede går og kender personalet, er det også en mulighed på grund af det frie sygehusvalg, oplyser regionerne. Så fremt behandlingsstedet har den fornødne kapacitet.

Skal selv betale befordring
I praksis vil der ske det, at en person, der for eksempel hører under Roskilde Sygehus, men i dag bliver behandlet på Rigshospitalet ikke vil få fornyet sin såkaldte behandlingskaution. Det betyder, at man ikke længere vil være berettiget til befordring eller befordringsgodtgørelse til Rigshospitalet, da nye regler siger, at man kun kan få befordring til det nærmeste behandlingssted.
Så er du indstillet på selv at betale din befordring, og dit nuværende behandlingssted har kapacitet til at behandle dig, bør du kunne fortsætte behandlingen som såkaldt fritvalgspatient.

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy