Gå til hovedindhold

Træning tæmmer træthed

29. maj 2017
Kort fortalt

Fysisk aktivitet har en positiv effekt på sclerosetræthed, men hvordan og hvorfor er uklart. Danske forskere har kigget nærmere på sammenhængen og viser, at træning både kan øge dannelsen af nerver, forbedre søvn og mindske inflammation.

Thumbnail

Næsten alle med sclerose kender til træthed, der er et af de hyppigste symptomer ved sygdommen. Der forskes intenst i hvad træthed skyldes, og ikke mindst i hvordan man kan mindske de udmattende stunder.

Det har vist sig, at træning og fysisk aktivitet er én af måderne til at holde trætheden fra døren, men det er mere kompliceret som så.

Danske forskere fra Sektion for Idræt ved Aarhus Universitet har været tovholdere på et omfattende studie, hvor de har gravet dybt i litteraturen for at kigge nærmere på, hvad man ved om sclerosetræthed og træning.

Det er der kommet en ny oversigtsartikel ud af, der er offentliggjort i tidsskriftet Journal of Neurological Sciences, og som kan ses her.

Trænings positive effekter på træthed

”Det er veldokumenteret, at træning har en positiv effekt på det kroniske træthedsniveau hos personer med sclerose”, fortæller ph.d. studerende Martin Langeskov Christensen, der er hovedforfatter bag undersøgelsen: ”men vi ved ikke hvorfor, og vi vil gerne forstå, hvordan træning påvirker sclerosetræthed”.

Efter en grundig litteratursøgning analyserede forskerne resultater fra 234 studier, hvor de kiggede på hvilke mekanismer, træning har på at mindske sclerosetræthed. Og det var ikke simpelt:

Træthed er meget komplekst og træning dårligt belyst

”Undersøgelsen viste, at træthed er ekstremt komplekst med mere end 30 mulige årsager”, fremhæver Martin Langeskov Christensen: ”og blandt disse 30 mulige årsager er effekten af træning kun undersøgt på ganske få”.

For at gøre tingene mere overskuelige opdelte forskerne sclerosetræthed i primær og sekundær træthed:

”Primær træthed er direkte forbundet til scleroses sygdomsmekanismer, altså træthed afledt af nervebeskadigelser, inflammation og læsioner i hjernen”, forklarer Martin Langeskov Christensen: ”mens sekundær træthed er forårsaget af faktorer, der ikke er decideret sygdomsspecifikke, f.eks. dårlig kondition, inaktivitet, søvnforstyrrelser og depression”.

Forbedrer søvn og øger nervedannelse

Resultatet viste, at træning positivt kan påvirke både primære og sekundære træthedsmekanismer.

Træning kunne f.eks. mindske inflammationsniveauet i blodet, øge nervedannelser, forbedre søvn og nedsætte depression.

Hvilken træning er bedst?

Men hvordan er det så bedst at være aktiv?  

”Ja, det er et godt spørgsmål”, siger Martin Langeskov Christensen:

”Det er uvist om visse typer af træning er mere effektive end andre, men umiddelbart tyder det på at såvel konditionstræning som styrketræning er gavnlig”.

Overtræning?

Og så er der lige det med sclerose og FOR meget træning. Mange sclerosepatienter udtrættes let, så fysisk aktivitet i stedet bliver til fysisk anstrengelse, og dermed gør problemet større?

"Jo, det er en klassisk problemstilling, og der findes ikke et entydigt svar", fastslår Martin Langeskov Christensen og pointerer, at den enkelte patient skal mærke efter, hvordan træningen påvirker dem over tid.

"Hvis man ikke er vant til at træne, kan man være mere træt end sædvanligt i starten, da kroppen skal vænne sig til den øgede aktivitet. Dette gør sig også gældende for raske personer". 

"Det er derfor vigtigt at starte roligt og bygge stille på som ugerne går. Træning kan med tiden måske øge energireserverne til rådighed for fysisk arbejde og samtidig lindre de skadelige virkninger af fysisk inaktivitet", forklarer han.   

Træningsprogrammer til den enkelte

Undersøgelsen har givet forskerne ideer til flere nye studier, som kan kaste yderligere lys over sammenhængen mellem træning og træthed ved sclerose.

”Der mangler endnu træningsstudier, der kigger på de underliggende mekanismer bag sclerosetræthed. Det vil kunne give et fingerpeg om hvilke træningsprogrammer i form af type, varighed, intensitet og hyppighed, der er mest optimal for den enkelte sclerosepatient", slutter Martin Langeskov Christensen.  

Man skelner mellem flere slags træthed, når man har sclerose:

  • Det ene er sclerosetræthed, der opstår helt uden, at man har ydet noget – man er bare fuldstændig flad eller udmattet – og det kan indtræffe døgnet rundt.
  • Den anden er hjerneskadetræthed, der opstår efter, man har lavet noget. Den slags træthed er en udtrætning. Selv en mindre opgave kan føles meget hård, og det skyldes at personer med sclerose bruger større områder i hjernen end raske mennesker, til at løse en bestemt opgaver. De udtrættes altså hurtigere. Det samme gør sig gældende for mennesker, som har været udsat for blodpropper, hjerneblødninger eller har fået traumer i trafikulykker.
  • Både sclerosetræthed og hjerneskadetræthed er en del af primær træthed, der er direkte afledt af scleroses sygdomsmekanismer.
  • Endelig kan man opleve andre former for træthed, kaldet sekundær træthed, der ikke er decideret sygdomsspecifikkeDet kan f.eks. være  en træthed som konsekvens af søvnproblemer, der er en hyppig årsag til udmattelse blandt personer med sclerose.  
Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.