Gå til hovedindhold

Træning er ikke altid en god idé

12. marts 2012
Kort fortalt
Læge Birgitta Brunes, der selv har haft sclerose siden 1979, mener ikke, at træning altid er en god ting som sclerosepatient. Nogle vil have bedre af at dyrke hvile end motion.

Af Louise Wendt Jensen, forskningsformidler

Fysisk træning er godt. Også når man er sclerosepatient, siger sagkundskaben. Men der er dem, der er uenige. For eksempel den svenske læge Birgitta Brunes, der selv fik konstateret sclerose i 1979. De første år var hun meget syg, og jo mere hun pressede sin krop, jo dårligere fik hun det. Også selvom hun prøvede, at dyrke motion.

Benene blev tungere og tungere

Birgitta Brunes’ mand er nemlig idrætslærer og har selv dyrket idræt på eliteplan, så hver gang hun klagede over træthed og manglende kræfter, var hans medicin, at hun skulle træne, fordi det måtte skyldes hendes manglende kondition. Og Birgitta Brunes parerede ordre, for som hun siger: ”fagkundskaben ved jo bedst”.

”Men jeg følte at jeg blev tungere og tungere i benene og fik mange flere føleforstyrrelser af motionen” fortæller Birgitta Brunes.

Stræk ud

Hun tog det som kroppens signal til hende om, at det var bedre for hende at hvile sig end at anstrenge sig, og så blev symptomerne også mindre. Siden har Birgitta Brunes faktisk ikke dyrket nogen form for konventionel fysisk motion.

”Jeg har strukket ud og bevæget alle mine led, og det er altid en god idé at gøre for alle. I dag har jeg ikke problemer med at bevæge mig, og jeg kan også løbe. Ingen kan se på mig, at jeg har en sclerose-diagnose. Da jeg var syg i 1980´erne, var det svært for mig at bevæge mig fra punkt a til b for at gå er noget af det, der kræver allermest,” siger Birgitta Brunes.

Udviklet egen behandlingsmodel

Den privatpraktiserende læge lever i dag med sin sygdom stort set uden symptomer og har specialiseret sig i behandling af sclerosepatienter i kursusform. Hun har i samarbejde med journalisten Ellen Adima Bergli udgivet bogen ”Et nyt syn på sclerose” og sammen med sin mand Christian udgivet ”Slørede signaler”.

Begge bøger bygger på en behandlingsmodel, hun har udviklet, som tager udgangspunkt i hvordan psyke, nervesystem og immunforsvar samarbejder. Behandlingen, som blandt andet er den, der har hjulpet hende selv til at være symptomfri, ser krop og sjæl som uadskillelige.

Manglende signalstoffer

Birgitta Brunes’ behandlingsmodel tager udgangspunkt i mangel på signalstoffer i kroppen. Man ved, at niveauerne af visse signalstoffer i det centrale nervesystem er lave ved sclerose, blandt andet stoffet noradrenalin i den del af hjernen, der hedder locus coeruleus. Birgitta Brunes mener, at det er de lave niveauer af forskellige signalstoffer, der er skyld i visse sclerosesymptomer.

Mærk efter

Ved al fysisk træning bruger man signalstoffer, det vil sige, at de allerede lave niveauer bliver endnu lavere og derfor øges sclerosesymptomerne. Benene kan blandt andet blive tungere, følelser svækkes, synet kan påvirkes, og balancen kan blive dårligere.

Birgitta Brunes mener derfor ikke, at der er nogen grund til at fremprovokere eller øge disse symptomer ved fysisk træning. Hvis man har mærket en forværring af sine symptomer ved fysisk træning, så skal man sørge for hvile og afspænding i stedet for at fortsætte træningen.

Kroppen skal afgiftes

Desuden skal patientens nervesystem og biokemiske balance opbygges og styrkes ved at afbalancere signalstoffer til hjernen som dopamin, noradrenalin, serotonin, acetylkolin og GABA og ved at give tilskud af aminosyrer, mineraler og vitaminer.

I Birgitta Brunes’ behandlingsmodel indgår også, at man skal fjerne og afgifte tungmetaller i kroppen – især kviksøvfyldninger fra amalgamfyldninger, der er en nervegift. Desuden skal stress i hverdagen reduceres, og patienten bringes i psykisk og social balance.

”Mange sclerosepatienter har også en dysfunktion i deres mitokondrier, altså de små kraftværker, der er inde i vores celler, som hjælper med at skabe energi til cellerne ved hjælp af stoffet ATP. Hvis man ikke lige så godt som raske er i stand til at danne ATP, så har man ikke energi til at presse sin krop, og så skal man lade være,” mener Birgitta Brunes.

Vi er ikke ens

Hun ved godt, at meget af det hun siger, strider imod idrætsfysiologers og neurologers opfattelse af, hvordan sclerose kan tackles. For normalt danner mitokondrierne mere ATP og dermed mere energi, når man træner. Men hun tror altså ikke på, at det gælder for sclerosepatienter, som bliver dårligere af fysisk træning. Ikke alle i hvert fald.

”Nogle vil få mere energi af at dyrke motion, og nogle vil kunne træne uden at forværre deres symptomer. Vi er ikke ens. Heller ikke sclerosepatienter. Så min doktrin er, at du kan gøre, hvad du vil, bare det ikke er noget, der forværrer dine symptomer eller gør dig dårligere på sigt.”

Energien kan opbruges

Men hvornår ved man så, om man er en af dem, der bør træne? For ifølge idrætsfysiologerne går der noget tid, før man kan mærke øget energi ved at dyrke motion. I starten vil alle naturligt føle sig trætte.

”Hvis dine symptomer forværres, er det et advarselstegn. Og hvis du får et nyt attak eller en forværringsperiode. Det kan komme efter kort tid, men også efter en periode med træning. Mange har en buffer af energi i hjernen, men når den er opbrugt, så kan de ikke mere,” siger Birgitta Brunes.

Attakfri i 24 år

Det handler altså i høj grad om at lytte til sin egen krop ifølge den svenske læge. Selv har hun valgt at dyrke yoga, hvor man også fokuserer på den indre balance, og i dag kan hun bære begge sine tvillingebørnebørn på halvandet år op ad trappen på armen. Hun vover ikke at sige, at hun er kureret for sin sclerose, men har ikke haft et attak siden 1988, hvor hun begyndte at leve efter sin egen behandlingsmetode.

Mange faktorer

Birgitta Brunes’ kæphest er, at sclerose er en multifaktorel sygdom, og får man styr på alle de faktorer, hvor der er ubalance i kroppen, så får man også styr på sin sygdom.

”Man skal lytte til sine grænser. Også når det gælder motion. Hvis man hele tiden bruger mere energi, end man er i stand til at genoplade, så vil man blive dårligere successivt.”

Læs mere om Birgitta Brunes og hendes behandlingsmetode og kurser her

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.