Gå til hovedindhold

Tovholdere ­ønskes

20. januar 2017
Kort fortalt
SF-politiker og Scleroseforeningen er enige om en løsning på problematikkerne ved multimorbiditet i sundhedsvæsenet.
Thumbnail

Siden 2007 har politikerne arbejdet på at specialisere sundhedsvæsenet. For patienter med multisygdomme kan det dog betyde, at deres læge eller deres afdeling på sygehuset ikke ved nok om deres andre sygdomme.
»Specialisering er godt, men hvis vi ikke sørger for, at vores sundhedsvæsen kan samarbejde tværfagligt, så risikerer nogle patienter at falde ned mellem to stole,« siger Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører for SF.
Ifølge Kirsten Normann Andersen er det vigtigt at sørge for, at patienten ikke bliver tovholder på sit eget forløb. Hun foreslår, at den praktiserende læge i stedet kunne varetage den rolle. Ideen om en tovholder er også Scle­rose­foreningens direktør, Klaus Høms forslag:

»Vi vil gerne have en behandlingsansvarlig læge, der agerer tovholder og har overblikket. Uden en tovholder risikerer mennesker med multisygdom at blive kastebolde, hvor hver læge kun tager sig af sit eget. Så bliver patienterne gæster på flere forskellige afdelinger, men der er ikke nogen, der får koordineret, om for eksempel den ene medicin påvirker den anden medicins effekt.«

SF’s Kirsten Normann Andersen understreger, at de forskellige specialer og hospitaler også skal fokusere på at samarbejde.
»Det kan være utrolig utrygt, hvis patienterne oplever, at lægerne ikke taler sammen. En læge skal simpelthen ikke starte sin behandling, før han eller hun har snakket med lægen, der står for den anden sygdom, om hvordan de bedst håndterer patientens behov,« siger hun. 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.