Gå til hovedindhold

Tilskud til personlige hjælpemidler skal søges på nettet

18. december 2013
Kort fortalt
Fra og med den 1. december 2013 skal tilskud til kropsbårne hjælpemidler søges på nettet. Dette gælder uanset alder.

Hvis du skal bruge tilskud til kropsbårne hjælpemidler som f.eks. ortopædisk fodtøj eller støttestrømper, skal du fremover klikke dig ind på www.borger.dk/Hjælpemidler. Der er ingen kø eller telefontid, og du kan udfylde ansøgningen, når du vil.

Grunden til, at du nu skal søge tilskud til kropsbårne hjælpemidler online, er, at det offentlige har et mål om, at 80 procent af den skriftlige kommunikation med det offentlige skal foregå digitalt med udgangen af 2015.

Derfor er det ikke kun i forbindelse med personlige hjælpemidler, du skal gå på nettet. Fra den 1. december skal du bl.a. også vælge læge, anmelde cykeltyveri og indtaste din skat på nettet.

Hvis du har brug for hjælp til at betjene dig selv på nettet, vil du kunne få den i borgerservicecentret eller på biblioteket. Hvis særlige hensyn taler for det, kan du blive undtaget digital selvbetjening og digital post.

Husk, du altid kan ringe til Scleroseforeningens socialrådgivere for råd og vejledning i den daglige åbningstid på tlf. 36 46 36 46.

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.