Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Temamøder: Mindfulness - mental fitness

Sundhed handler ikke kun om, hvordan vi har det – men i lige så høj grad om, hvordan vi ta'r det

Der tales og skrives meget om mindfulness. Men hvad er det egentlig for noget? Hvad kan det bruges til? Og hvordan lever man sit liv med fuldt nærvær og tilstedeværelse hver dag?

Det er nogle af de spørgsmål, som du kan få besvaret, når to af Danmarks dygtigste instruktører fortæller om mindfulness. Foredraget tager udgangspunkt i nogle af de problematikker, som fylder hos mange mennesker med sclerose. Det gælder sygdommens uforudsigelighed, frygt for fremtiden, selvværd, uro i kroppen og søvnbesvær.

Bliv klogere på, hvordan du kan træne din hjerne til bedre at håndtere en kronisk sygdom som sclerose. Med dig hjem får du et hæfte med konkrete øvelser og redskaber, der kan hjælpe dig med at:

  • Lære at leve lidt bedre med en uforudsigelig fremtid

  • Styrke din koncentrationsevne

  • Lære dig at få bedre adgang til dine følelser uden at være styret af dem.

Foredragsholdere

Foredragsholderne kommer begge fra Mandrup og Co. som siden 2006 har arbejdet med mindfulness. Pernille Mørup er oplægsholder på møderne øst for Storebælt, og Lisbeth Bøggild er oplægsholder på møderne vest for Storebælt

Aftenens program

18.30-19.30: Oplæg og spørgsmål

19.30-20.00: Pause med sandwich

20.00-21.00: Oplæg og spørgsmål

Deltagerbetaling

Det koster 50 kroner at deltage, og de kan betales kontant (ikke dankort) eller via MobilePay ved indgangen. Der serveres kaffe/te og sandwich i løbet af aftenen.

Køb 'Mindfulness i hverdagen'

Charlotte Mandrup fra Mandrup og co. har skrevet bogen ’Mindfulness i hverdagen’, som du kan købe på selve aftenen med cirka 30 % rabat til 150 kr. Oplys ved tilmeldingen, hvis du ønsker at købe bogen.

 

Læs mere i augustudgaven af Lev med Sclerose s. 36-37

 

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy