Gå til hovedindhold

Svaret er, at du selv må finde frem til det

26. juni 2017
Kort fortalt

Studievejlederne er ikke gearede til at håndtere de studerende, der kommer ind i uddannelsessystemet med en kronisk sygdom. Sådan oplevede Lene West det i løbet af sin studietid.

Thumbnail

”Der var ikke noget med, at min studievejleder fortalte mig, hvilken hjælp jeg kunne søge om og hvilke muligheder jeg havde,” forklarer Lene West og fortsætter.

 

 ”Jeg må indrømme, at jeg ikke aner, om der var andet, jeg kunne have søgt.” 

 

Lene West er 34 år og mor til to. Med et halvt års forsinkelse blev hun færdig med sit studie i februar og kan nu kalde sig fødevareteknolog. Men vejen dertil har ikke været hånd i hånd med dem, der på studiet er ansat til at hjælpe de studerende. 

 

”Jeg ringede og snakkede med min studievejleder op til studiestart, men jeg fik intet at vide om, hvad jeg kunne søge om, når jeg har den her sygdom,” fortæller Lene. 

 

Derfor gik hun på internettet, hvor hun selv prøvede at finde frem til mulighederne. 

 

”Handicaptillægget var det eneste, jeg kunne finde, og det søgte jeg så med det samme, da jeg så, at behandlingstiden kunne vare op til seks måneder,” fortæller Lene. 

 

”Uden handicaptillægget havde jeg ikke haft mulighed for at komme igennem studiet med to små børn, da jeg ikke kan arbejde ved siden af,” forklarer hun.

 

Mødet på en parkeringsplads

Da studiet begyndte, havde hun endnu ikke fået tildelt tillægget, og studievejlederen havde hun kun hørt fra én enkelt gang. 

 

”Hun kom løbende efter mig, første gang jeg parkerede min bil på studiet, og der spurgte hun, om jeg godt vidste, at det var en handikapplads, jeg havde parkeret på, og at jeg ikke måtte det, fordi jeg ikke var syg,” fortæller Lene og griner. 

 

Uden hjælp 

Lenes motto fremstår tydeligt. Både fra hendes læber og på hendes ene skulderblad. Hvad der ikke dræber dig, gør dig stærkere. Og netop den indstilling gjorde, at den manglende studievejledning ikke var noget, der skulle påvirke Lenes studie synderligt. 

 

Derfor var det uden hjælp fra studievejlederen, at Lene fandt frem til handicaptillægget, den forlængede studietid, kørselsgodtgørelsen og et enkelt legat, som hjalp hende igennem studiet. 

 

”Jeg ved godt, at en vejleder ikke kan sætte sig ind i alle sygdomme, men det ville være rart, hvis de havde sat sig ind i hvilke forskellige dilemmaer, man står overfor, når man har en kronisk sygdom. Det kan godt være ret stressende, når man skal finde ud af det hele selv.” 

 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.