Gå til hovedindhold

Sundhedsministeren svarer på CCSVI-spørgsmål

25. marts 2011
Kort fortalt
De danske sundhedsmyndigheder mener ikke, at der er bevis for, at der er en sammenhæng mellem CCSVI og sclerose, lyder det i et svar fra Sundhedsministeren til et folketingsmedlem

Af Louise Wendt Jensen

”På det foreliggende videnskabelige grundlag, finder Sundhedsstyrelsen, således ikke, at der for nuværende er evidens for, at der er en sammenhæng mellem CCSVI og dissemineret sclerose, og kan derfor ikke anbefale den nævnte operative behandling.”

Internationale undersøgelser?

Sådan lyder det i et svar fra Bertel Haarder (V) til det fynske folketingsmedlem Julie Skovsby (S), der 24. februar stillede en række spørgsmål omkring CCSVI til Sundhedsministeren. Blandt andet om der er internationale undersøgelser om CCSVI-operationens virkning for scleroseramte patienter.

Flere spørgsmål

Julie Skovsby har også ønsket svar på:
• hvor mange danskere, der har fået foretaget en CCSVI-operation i udlandet
• hvilke lande, der udfører operationen
• om ministeren vil åbne op for eksperimentel CCSVI-behandling af sclerosepatienter, hvis danske læger vil udføre behandlingen.

Danske forsøg er tilladt

Sundhedsstyrelsen svarer for  ministeren, at alle læger, der ønsker at gennemføre et forskningsprojekt med CCSVI kan gøre det, hvis de overholder reglerne for sundhedsforskning.
Til de andre spørgsmål lyder det, at der ikke findes en officiel opgørelse for antallet af danske patienter, der er blevet opereret i udlandet, og at der opereres for CCSVI flere steder bl.a. i Indien, Tyskland og Rumænien.

Se alle spørgsmål og svar her:


http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/suu/spm/471/svar/789153/970884.pdf
http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/suu/spm/472/svar/789146/970875.pdf
http://www.ft.dk/samling/20101/almdel/suu/spm/473/svar/789144/970870.pdf

Bertel Haarder har tidligere måtte svare på spørgsmål om CCSVI. Se her:


http://www.scleroseforeningen.dk/Service/2011/2010/Svar-fra-sundhedsmin…

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.