Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Stress øger ikke risikoen for sclerose
d. 1 juli 2011

I modsætning til hvad man tidligere har mistænkt, øger stress ikke sandsynligheden for at få sclerose

Af Louise Wendt Jensen


Man ved, at stress kan føre til akutte episoder, hvor sclerose forværres.
Derfor har forskerne overvejet, om stress også kan være en udløsende faktor for sygdommen.
Men det mener den norske professor Trond Rise fra Bergen Universitet og hans samarbejdspartnere fra Harvard School of Public Health i USA ikke er tilfældet, efter de har kigget på to grupper kvindelige sygeplejersker fra et stort amerikansk studie, der hedder Nurses´s Health Study

Stort materiale
Den første gruppe sygeplejersker består af 121.700 kvinder mellem 30 og 55 år, der er blevet fulgt siden 1976. Den anden gruppe består af 116.671 kvinder mellem 25 og 42 år, der er blevet fulgt siden 1989. I den første gruppe udviklede 77 kvinder sclerose inden 2005, og i den anden gruppe havde 292 fået sygdommen inden 2004.

Selvrapportering
Kvinderne har i studiet rapporteret deres generelle stressniveau både hjemme og på arbejde, og har fortalt, hvorvidt de er blevet seksuelt misbrugt i deres barn- eller ungdom, og resultatet af undersøgelsen er, at ingen af tingene øgede risikoen for at udvikle sclerose.

Forskningsresultaterne er publiceret i majnummeret af det videnskabelige tidsskrift Neurology.

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy