Gå til hovedindhold

Strøm til hjernen øger hukommelsen

26. januar 2017
Kort fortalt
Elektromagnetisk strøm til hjernen kan forbedre hukommelse og hjerneaktivitet hos sclerosepatienter. Det viser et mindre studie, der benyttede en metode godkendt til behandling af depression.
Thumbnail Hukommelsesbesvær er ofte et problem, der berører sclerosepatienter meget. Nu har forskere fra Holland påvist, at det kan afhjælpes ved bogstavelig talt at få sat strøm til hjernen. I et mindre studie blev 17 personer med sclerose og 11 raske personer udsat for elektromagnetisk strøm via elektroder, der blev påsat hovedbunden i et område, der er forbundet med hukommelsen. 

Magnetisk stimulering - metode udviklet til depression

Metoden kaldes på engelsk ’repetitive transcranial magnet stimulation' (rTMS) og er godkendt i USA til behandling af depression. Ideen er, at gentagen elektromagnetisk strøm vil stimulere bestemte hjerneaktiviteter.  "Men det er første gang, man bruger rTMS til at forbedre kognitive funktioner i sclerosepatienter," siger projektansvarlig for studiet, Dr. Hanneke Hulst, og fortsætter: "Vi ved, at op til 70% af alle sclerosepatienter vil udvikle en eller anden grad af kognitiv svækkelse i løbet af deres sygdomsperiode." 

Hukommelse før og efter strøm til hjernen

I denne undersøgelse satte forskerne sig for at se på ’arbejdshukommelsen’ (korttidshukommelsen, der behøves for at udføre mentale opgaver). Før og efter stimuleringen foretog deltagerne neurologiske tests og hukommelsesopgaver og fik taget MR-scanninger, der samlet set skulle måle hjernens aktivitet og evner. Der var før undersøgelsen ikke forskel mellem sclerosepatienternes og de raske personers hukommelse. 

Forbedring af hukommelse kun hos sclerosepatienter

Resultatet viste, at kun sclerosepatienterne, og ikke de raske personer, forbedrede deres hukommelse, hjerneaktivitet og hjerneforbindelser efter behandling med elektromagnetisk stimulering. "Det er ganske lovende, at vi ser ændringer i så lille et studie," siger Hanneke Hulst og giver et bud på, hvorfor de raske personer ikke forbedrede sig: "Raske personers hjerne er allerede optimalt organiseret, og derfor tror jeg ikke, at en enkelt 30-minutters elektromagnetisk stimulering vil ændre meget. Det kan derimod betyde meget for de sclerosepatienter, hvis hjerneaktivitet er en anelse svækket." 

Stadig i forsøgsstadiet

Men det er endnu for tidligt at gisne om rTMS-metoden kan blive en del af den kognitive rehabilitering af sclerosepatienter. Dertil var der for få deltagere i studiet, og deltagerne havde ikke nogle særlige kognitive problemer fra start.  Foto: To af medforfatterne på studiet viser, hvordan metoden med elektromagnetisk stimulering udføres. Venligst udlånt af Dr. Hanneke Hulst, VU University Medical Center, Amsterdam.  "Det er første skridt i forsøget på at optimere denne metode til sclerosepatienter. Det var derfor af sikkerhedsmæssige årsager, at vi kun udvalgte patienter, hvis kognition var intakt fra start," fortæller Hanneke Hulst og fortsætter: "Ikke desto mindre så vi stadig små forskelle i hjerneaktivitet før stimuleringen mellem raske og patienter under en arbejdsopgave. Sclerosepatienternes hjerne skulle simpelthen arbejde hårdere for at løse opgaven."   Så meget tyder på, at elektromagnetisk stimulering i et eller andet omfang kan 'friske' hjernens nervebaner op og påvirke hukommelsen.

Større studier nødvendige

Resultatet af denne undersøgelse har overbevist forskerne om, at det er muligt at påvirke hjernen hos sclerosepatienter i en gunstig retning.  "Nu vil vi afprøve metoden i større undersøgelser for at bekræfte effekten på dag-til-dag aktiviteter. Vi er bestemt fortrøstningsfulde og arbejder hårdt på at finde den bedste måde at forbedre patienternes hjernefunktion," pointerer Hanneke Hulst.  Man kan læse mere om undersøgelsen her.  

Deltagerne:

For at blive en del studiet, skulle deltagerne inden undersøgelsen: 1) ikke have tegn på hukommelsesproblemer, 2) ikke være på medicin, der øgede risikoen for slagtilfælde, og 3) ikke have hjernelæsioner i bestemte områder af hjernen.

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.