Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Stig Langvad overvåger FN
d. 21 september 2010

Formanden for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad, er blevet valgt som medlem af FN’s handicapkomite. Dermed sætter Danmark sit præg på den internationale kamp for menneskerettigheder for personer med handicap.



Af Kira Madsen
Den første september blev Stig Langvad stemt ind i FN’s Handicapkomite. Komiteen skal overvåge implementeringen af FN’s Handicapkonvention i de lande verden over, der har ratificeret (godkendt) konventionen, herunder Danmark.

”Vi ved, at personer med handicap ikke har de samme rettigheder som andre i noget land. Komiteen under Handicapkonventionen skal overvåge og inspirere landene til at udvikle sig i denne retning – og det skal de have konkrete anvisninger på, hvordan de kan gøre,” siger Stig Langvad, der som medlem af komiteen blandt andet får til opgave at læse landenes rapporter og komme med forslag og generelle kommentarer til at styrke implementeringen i de enkelte lande.

Komiteen som klageinstans
89 lande har ratificeret konventionen og dermed forpligtet sig til at sikre rettigheder for personer med handicap på linje med rettigheder for andre borgere. Hvis medlemmer af komiteen får mistanke om alvorlige brud på rettighederne, kan de sætte undersøgelser i gang. Derudover skal komiteen behandle klager fra borgere i de lande, der har ratificeret den såkaldte tillægsprotokol, der åbner mulighed for, at borgerne kan anvende komiteen som klageinstans, når alle nationale klagemuligheder er udtømte. Danmark har ikke ratificeret tillægsprotokollen, da regeringen mener, at det danske klagesystem er tilstrækkeligt.

”Som medlem af komiteen under Handicapkonventionen vil jeg særligt kunne bidrage med uafhængighed af regeringer, en bred viden om alle former for handicap og deres udfordringer, handicap og udviklingsbistand, styrkelse af repræsentationen af personer med handicap og give medlemslandene en konkret feedback på deres rapporter, som gør, at de kan arbejde videre på at forbedre levevilkårene for personer med handicap,” siger Stig Langvad.

Stig Langvad har med valget til komiteen opnået den højeste position, en dansk person med handicap har opnået.

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy