Gå til hovedindhold

Stegt makrel med nye kartofler, rygeostcreme og spidskål

31. juli 2015
Kort fortalt
Det er stadig sæson for nye kartofler, så hvorfor ikke pifte de lækre små knolde op med frisk makrel og spidskål? Her får du en lækker opskrift på nye kartofler med makrel, rygeostcreme og spidskål, der passer godt til en lun juli-frokost
Thumbnail

Ingredienser til 4 personer 

800 g kartofler 

3 spsk. olivenolie 

2 tsk. groft salt og friskkværnet peber 

Rygeostcreme

250 g rygeost uden kommen 

2 spsk. cremefriache 38%

2 spsk. fintsnittet purløg 

salt og friskkværnet peber 

Markrel 

1 fersk makrel, ca. 1 kg renset vægt 

50 g smør 

salt og friskkværnet peber 

Spidskål 

1 spidskål 

1 bdt. radiser 

25 g smør 

salt og friskkværnet peber 

Fremgangsmåde 

Vask kartoflerne grundigt, tør dem, og læg dem i et ildfast fad. Vend olivenolie, salt og peber i kartoflerne, og bag dem i ovnen ved 200 grader i 30 minutter. 

Rør rygeost og cremefraiche sammen, rør derefter purlæg io, og smag til med salt og peber. 

Skær makrellen i 8 skiver som små steaks, drys dem med salt og peber, og steg dem i smør i nogle minutter på hver side. 

Del spidskålen i 4 stykker på langs, snit dem derefter ret groft. Smelt smørret på panden, og sauter kålen i nogle minutter. Vend radiserne i, og smag til med salt og peber. 

Servér makrelskriverne med kartofler, rygeostcreme og spidskål. Velbekomme. 

Opskriften bringes i samarbejde med Magasinet Sundhed. 

Foto: Carsten Lundager 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.