Gå til hovedindhold

Status på Tecfidera-studie på Rigshospitalet

9. juni 2017
Kort fortalt

Tecfidera undersøges nu på Rigshospitalet mod primær progressiv sclerose. Her følger en status på studiet, og har du lyst til at deltage, så læs med.

Thumbnail

Tecfidera undersøges netop nu på Rigshospitalet mod primær progressiv sclerose. Det er første gang i verden, at Tecfidera afprøves i denne patientgruppe.

Vi omtalte studiet og baggrunden for at undersøge Tecfidera mod primær progressiv sclerose i marts måned her, og Finn Sellebjerg, professor ved Dansk Center for Multipel Sklerose på Rigshospitalet, giver nu en kort opdatering:

"Studiet er nu godt i gang. Vi skal i alt inkludere 54 personer, og vi oplever en betydelig interesse for at deltage. For at sikre at studiet kan fortsætte, er vi dog afhængige af at kunne starte forsøgsbehandlingen hos mindst halvdelen af det planlagte antal i løbet af i år".

Kriterierne for at deltage er nu blevet mere lempelige, så bl.a. flere ældre kan være med:

"I forhold til tidligere kan vi nu inkludere patienter op til 65 år i forsøget (det var tidligere op til 60 år). Man skal stadig kunne gå 20 meter med hjælpemidler. Man kan deltage i studiet ligegyldig hvor i landet man bor, og vi har enkelte med, der bor i Jylland", fortæller Finn Sellebjerg.

Ønsker man at deltage eller få yderligere information, kan man kontakte de studieansvarlige på e-mail: scleroseklinikkenblegdamsvej.rigshospitalet@regionh.dk

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.