Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores udgifter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores udgifter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Støtte til scleroseforskning 2007
d. 30 august 2007

Hvert år finansierer Scleroseforeningen en stor del af den danske scleroseforskning. I 2007 får 20 forskningsprojekter i alt 4.423.940 kroner.

Ud ad Scleroseforeningens samlede forskningsbudget i 2007 på over syv mio. kr., har Forskningsudvalget delt over fire mio. kr. ud til 20 forskningsprojekter. Modtagerne har fået beløb svingende fra 50.000 til 500.000 kr., og de udvalgte projekter skal undersøge emner såsom spasticitet, effekten af styrketræning, sclerosetræthed og gendannelse af myelin.

 

Nedenfor er en liste med en kort beskrivelse af de udvalgte projekter.

 

Derudover støtter Scleroseforeningen i 2007 Projekt Behandlerteam med 1,5 mio. kr., Scleroseregistret med 900.000 kr. og et forskningsprofessorat med 360.000 kr.

 

 

 

Støtte fra Scleroseforeningen 2007:

 

 

R34-A234

Lektor Tove Christensen og Anné Møller-Larsen, Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Århus Univeristet, fik kr. 75.000 til projektet "Aktivering af humane endogene retrovirus ved multipel sklerose". Endogene retrovirus er en form for virus, som findes indbygget i det menneskelige arvemateriele, og dermed på en måde er blevet en del af os selv. Aktivering af denne virustype er imidlertid sat i forbindelse med forskellige sygdomme, heriblandt sklerose, og bevillingen skal bruges til fortsatte undersøgelser af humane endogene retrovirus rolle ved sklerosesygdommen.

 

 

R34-A249

Professor Trevor Owens, Medicinsk Bioteknologisk Center, Syddansk Universitet i Odense, fik kr. 467.940 til projektet "CD8 T cells in CNS inflammation". De såkaldte T lymfocytter, som menes at være af betydning ved skleroseudvikling, kan opdeles i en CD4 type og en CD8 type. Tidligere forskning har vist at CD4 T celler er vigtige ved MS, mens der er mindre viden om CD8 cellernes rolle, ikke mindst fordi det hidtil har været vanskeligt at undersøge denne celletypes rolle hos forsøgsdyr. Bevillingen skal bruges til at undersøge hvilken rolle CD8 cellerne og deres produktion af signalstoffer (cytokiner) spiller ved udvikling af skleroselignende sygdom hos forsøgsdyr.

 

 

R34-A252

Overlæge Morten Blinkenberg, Sclerosecenter Haslev, fik kr. 50.000 til projektet "Rehabilitering af patienter med MS efter attak med utilfredsstillende remission efter methylprednisolonbehandling". Ved attakvis sklerose indtræder der ofte en betydelig bedring efter de enkelte attakker, og ophelingen kan yderligere fremmes ved behandling med binyrebarkhormonet methylprednisolon. Hos nogle patienter er der efter behandling med methylprednisolon fortsatte gener. Det er usikkert i hvor høj grad regelret genoptræning bedrer ophelingen efter et skleroseattak. Bevillingen skal bruges til at undersøge effekten af genoptræning (rehabilitering) hos patienter, der har haft utilstrækkelig effekt af behandling med methylprednisolon.

 

 

R34-A253

Professor Jens Bo Nielsen og Clarissa Crone, Institut for Idræt/Medicinsk Fysiologisk Institut, Københavns Universitet fik kr. 105.000 til projektet "Neuroplasticitet, spasticitet og neurorehabilitering". Spasticitet, d.v.s. øget stivhed og krampetendens i musklerne, er både generende og medvirkende til nedsat funktion hos mange med sklerose. Forskergruppen har i en årrække forsket i årsagerne til spasticitet ved sklerose. På baggrund af fund, der tyder på at en særlig form for styrketræning kan påvirke reflekser, der er af betydning for ved spasticitet, ønsker man blandt andet at undersøge, om denne form for styrketræning kan dæmpe spasticitet ved sklerose.

 

 

R34-A254

Professor Lars Fugger, Klinisk Institut, Skejby Sygehus fik kr. 500.000 til projektet "A molecular analysis of the MHC association in multiple sclerosis". Lars Fugger har i en årrække været førende i udforskningen af de såkaldte vævstypermolekylers rolle ved sklerose. Vævstyper vides at være væsentlige arvelige faktorer ved sklerose, og man har siden 70'erne vidst at de såkaldte klasse 2 vævstypemolekyler har betydning for skleroseudvikling. Nyere forskning har imidlertid påvist at såkaldte klasse 1 vævstype molekyler også er af betydning. Bevillingen skal både bruges til fortsatte undersøgelser af klasse II vævstypemolekyler og nye undersøgelser af humane klasse 1 vævstypemolekylers betydning ved skleroselignende sygdom hos dyr.

 

 

R34-A255

Lektor Thomas Vorup-Jensen, Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Aarhus Universitet fik kr. 76.500 til projektet "Betydningen af adhæsionsreceptorer i den farmakologiske effekt af Copaxone". Copaxone er et syntetisk fremstillet lægemiddel med immunmodulerende egenskaber, som bruges til behandling af attakvis sklerose. Copaxones effekt ved sklerose kan delvis forklares ved at stoffet udløser en immunologisk reaktion rettet mod Copaxone selv. Det har imidlertid vist sig at Copaxone også bindes direkte til såkaldte adhæsionsmolekyler, og bevillingen skal bruges til at undersøge hvilken rolle denne binding kan spille for effekten af Copaxone, samt om denne effekt eventuelt kan forstærkes ved binding af Copaxone til såkaldte nanopartikler.

 

 

R34-A256

Professor Bente Finsen og Helle Hvilsted Nielsen, Medicinsk Bioteknologisk Center, Syddansk Universitet i Odense fik kr. 350.000 til projektet "Cellulære og molekylære mekanismer for genopbygning af beskadigede myelinskeder ved dissemineret sklerose". Nervefibrenes beskyttende fedtlag myelin beskadiges ved sklerose. Myelinet kan til en vis grad gendannes, men hos mange med sklerose svigter denne gendannelse. Bevillingen skal bruges til at undersøge, hvordan betændelsesceller påvirker udviklingen af myelindannende celler, hvordan myelindannende cellers udvikling styres, og hvordan myelindannelsen påvirkes af beta-interferon hos forsøgsdyr.

 

 

R34-A261

Professor, overlæge Olaf Paulson og Henrik Lund, MR-afdelingen, Hvidovre Hospital, fik kr. 270.000 til projektet "MR-studie af patologiske mekanismer hos patienter med multipel sklerose". Det er velkendt at der ved sklerose kan påvises skleroselæsioner (plaques) ved MR-scanning, men antallet og lokalisationen af disse viser kun en ret dårlig sammenhæng med sygdommens sværhedsgrad. Det har vist sig, at der ved anvendelse af særlige MR-scanninger også kan påvises ændringer i områder i hjernen, som umiddelbart ser normale ud på almindelige scanninger. Bevillingen skal bruges til at undersøge om disse forandringer påvirkes af behandling med bl.a. beta-interferon, og om der er en sammenhæng mellem forandringerne og sygdommens sværhedsgrad.

 

 

R34-A262

Professor, overlæge Olaf Paulson og Kirsten Nielsen, MR-afdelingen, Hvidovre Hospital, fik kr. 130.000 til projektet "Funktionel magnetisk resonans af synsfunktionen hos patienter med opticus neuritis". MR-scanning er efterhånden blevet uundværlig ved undersøgelse af patienter, der har sklerose. MR-scanneren kan imidlertid også bruges til at undersøge ændringer i hjernens aktivering. For eksempel kan stimulation af synet måles i synscentret i den bageste del af hjernen. Bevillingen skal bruges til at undersøge de ændringer, der indtræder i 2 synsområder i hjernen efter en synsnervebetændelse. Undersøgelsen vil give en bedre forståelse af, hvordan hjernen kan kompensere for de skader, der opstår som følge af sklerosesygdommen.

 

 

R34-A263

Ph.d. studerende Ulrik Dalgas fik kr. 75.000 til projektet "Multipel sklerose og muskelfunktionen - effekten af tung progressiv styrketræning". Mange skleroseramte har nedsat muskelmasse og muskelstyrke samt nedsat kondital. Man har tidligere frarådet sklerosepatienter egentlig fysisk træning, men nyere forskning tyder på at udholdenhedstræning er gavnlig ved sklerose. Det er mere usikkert, om egentlig styrketræning også er gavnlig. Bevillingen skal bruges til undersøgelse af effekten af regelret styrketræning ved sklerose.

 

 

R34-A266

Professor Per Höllsberg, Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Aarhus Universitet, fik kr. 452.000 til projektet "EBV og immunregulering ved MS". Årsagen til MS er fortsat ukendt, men infektion med Epstein-Barr virus kan være af betydning for sygdomsudviklingen, og infektion med EBV kan føre til ændringer i immuncellers evne til at reagere på immunologiske signalstoffer (cytokiner). Bevillingen vil blive anvendt til udforskning af sammenhængen mellem immuncellers evne til at reagere med EBV og deres evne til at reagere på forskellige cytokiner, idet ændringer heri kan vise sig at være af betydning ved udvikling af sklerose.

 

 

R34-A270

Seniorforsker, Afdelingslæge Annette Bang Oturai, Dansk Multipel Sclerose Center, Neurologisk afd. N, Rigshospitalet, fik kr. 100.000 til projektet "Identifikation af genetiske risikofaktorer ved multipel sklerose". Arvelige faktorer, herunder vævstypen, påvirker risikoen for at få sklerose, og kan også til en vis grad påvirke sygdomsforløbet. Det vides ikke, om arvelige faktorer også påvirker effekten af behandling med beta-interferon eller natalizumab (Tysabri), som netop er indført til behandling af sklerose i Danmark. Bevillingen skal bruges til at undersøge blandt andet vævstypers betydning for udviklingen af antistoffer og behandlingseffekt hos patienter, der starter behandling med beta-interferon eller Tysabri.

 

 

R34-A271

Afdelingslæge, forskningslektor Finn Sellebjerg, Dansk Multipel Sclerose Center, Neurologisk Klinik, Rigshospitalet, fik kr. 200.000 til projektet "Immunregulation og sygdomsaktivitet ved immunmodulerende sklerosebehandling". Attakvis sklerose kan behandles med flere former for medicin, men mange patienter får alligevel sygdomsaktivitet. Effekten af forskellige slags sklerosemedicin kan måles i almindelige blodprøver. Bevillingen skal bruges til at undersøge, om det er muligt at måle i hvor høj grad medicinens effekt målt på en blodprøve kan forudsige, om sklerosemedicins effekt er tilstrækkelig til at undgå skleroseattakker.

 

 

R34-A273

Professor Hans Hultborn, Medicinsk Fysiologisk Institut, Københavns Universitet, fik kr. 100.000 til projektet "Mekanismer for udvikling af spasticitet efter rygmarvsskader - ændring i genekspression". Præcis hvordan den spasticitet, som generer mange med sklerose, opstår, ved man ikke. Man ved imidlertid, at der sker ændringer i nervecellernes aktivitetsniveau, og at dette kan tilskrives ændringer i nervecellernes regulation. Bevillingen skal bruges til at undersøge, hvordan disse ændringer opstår på molekylært niveau i nerveceller i rygmarven fra dyr med læsioner i rygmarven.

 

 

R34-A274

Professor Thomas Sinkjær, Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi, Aalborg Universitet, Center for Sanse-Motorisk Interaktion og hans samarbejdspartnere på blandt andet Sclerosecenter Ry, fik kr. 119.000 til projektet "Behandling af fækal inkontinens med elektrisk stimulation af nervus dorsalis penis/clitoris hos scleroseramte". Problemer med at holde på afføringen er et stort problem hos et ikke helt lille antal personer med sklerose. Ansøgeren har tidligere udviklet en metode, hvor man ved elektrisk stimulation af en lille nerve i bækkenet kan dæmpe vandladningsrefleksen hos patienter, der har problemer med at holde på vandet. Disse resultater vil nu blive forsøgt videreudviklet til en metode, der ved at stimulere en lille nerve på penis eller clitoris, kan bruges til at dæmpe afføringsrefleksen.

 

 

R34-A279

Professor Per Soelberg Sørensen og Dan Hesse, Dansk Multipel Sclerose Center, Neurologisk Klinik, Rigshospitalet, fik kr. 375.000 til projektet "Effekt af neutraliserende antistoffer mod interferon-beta på biologisk aktivitet og farmakodynamiske markører". Udvikling af antistoffer mod beta-interferon er et stort praktisk problem ved behandling af sklerose, idet antistofferne kan blokere medicinens dæmpende effekt på sygdommen. Bevillingen skal dels bruges til at undersøge, om dannelsen af antistoffer mod beta-interferon kan dæmpes ved behandling med binyrebarkhormonet methylprednisolon, dels til at undersøge, hvordan effekten af behandling med beta-interferon bedst muligt kan måles hos den enkelte patient.

 

 

R34-A283

Læge, ph.d. studerende Trine Rasmussen Nielsen, Statens Serum Institut, Afd. for Epidemiologisk Forskning, fik kr. 278.500 til projektet "Har HLA-DR2 indflydelse på Epstein-Barr virus antistofniveauet hos patienter med dissemineret sclerose?". En række tidligere undersøgelser har tydet på en øget forekomst af infektion med Epstein-Barr virus hos patienter med sklerose. I tidligere undersøgelser har Trine R. Nielsen og hendes kolleger bekræftet sammenhængen mellem infektion med dette virus og sklerose, og de har påvist at der er en sammenhæng mellem øget mængde virus antistof i blodprøver og forskellige risikofaktorer for sklerose hos raske kontrolpersoner. Bevillingen skal bruges til yderligere undersøgelser af sammenhængen mellem antistoffer mod Epstein-Barr virus og sklerose.

 

 

R34-A284

Professor Johannes Jakobsen, Neurologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, fik kr. 300.000 til projektet " Fatigue ved dissemineret sklerose. Betydningen af aksonal og motorisk dysfunktion

evalueret ved MRI og dynamometri". Træthed er et udtalt problem hos mange med sklerose. Der mangler viden om årsagerne til denne træthed og hvordan den bedst behandles. Bevillingen skal bruges til undersøgelser af sammenhængen mellem træthed, forandringer på MR-scanninger og udtrætning af muskelkraften. Desuden undersøges effekten af behandling med stoffet 3,4 aminopyridin på udtrætningen af muskelkraften hos sklerosepatienter.

 

 

R34-A285

Professor Per Soelberg Sørensen, Henning Laursen og Stephan Bramow, fik kr. 300.000 til projektet " Regeneration af plaques ved progressiv Dissemineret Sklerose". Ved primær og sekundær progressiv sklerose sker der et tab af beskyttende myelin og nervefibre i hjerne og rygmarv. Hos nogle patienter kan myelinet imidlertid gendannes til en vis grad. Man ved ikke, hvorfor myelinet hos nogle bevares og/eller gendannes selv efter mange års sygdom, mens det hos andre ødelægges allerede tidligt i sygdomsforløbet. Bevillingen skal bruges til undersøgelse af sammenhængen mellem forandringer i rygmarven, gendannelsen af myelin og sygdommens sværhedsgrad hos afdøde patienter med sklerose.

 

 

R34-A

Lektor, afdelingsleder Milena Penkowa, Københavns Universitet, Afd. for Neuroprotektion, fik kr. 100.000 til projektet " Optimeret nanomolekylær behandlingsstrategi imod dissemineret sclerose med Emtin-1 og -2". Metallothionein er et forsvarsprotein, som produceres i organismen i forbindelse med en lang række forskellige påvirkninger. Metallothionein har en beskyttende effekt på nerveceller ved skleroselignende sygdom hos forsøgsdyr. Emtin-1 og Emtin-2 er to kunstigt fremstillede molekyler med metallothionein-lignende effekt. Bevillingen skal bruges til at sammenligne effekten af metallothionein, Emtin-1 og Emtin-2 hos forsøgsdyr og på celler fra patienter med sklerose. Undersøgelserne skal medvirke til at afklare, om Emtin-1 eller Emtin-2 vil kunne bruges til behandling af sklerose.

 

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy