Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Størst vækst i Scleroseforeningen
d. 20 juni 2012

Landets patientforeninger har på fem år fået 125.000 nye medlemmer. Det viser en opgørelse fra Altinget.dk

Siden 2007 har Scleroseforeningen øget sit medlemstal med 28 procent, og det er den største procentvise fremgang blandt landets patientforeninger, viser en undersøgelse fra nyhedstjenesten Altinget.dk.

Scleroseforeningens direktør, Mette Bryde Lind, vurderer, at væksten skyldes, at foreningen har haft en bevidst strategi for at fastholde medlemmer og hente nye.

-Ud over at gøre os mere synlige, så har vi også gjort meget ud af at fortælle, hvad vi bruger vores penge på, siger hun til Altinget.dk.

Arbejder benhårdt

Bjarne Ibsen, ekspert på Syddansk Universitet i folkelige bevægelser, mener, at patientforeningernes fremgang skyldes et målrettet arbejde.

-De arbejder benhårdt og superprofessionelt for at få flere medlemmer. Det giver penge, men også politisk indflydelse, siger han.

Jo flere medlemmer, desto mere troværdighed har foreningerne over for medier og politikere. Det stigende antal medlemmer betyder også flere penge i kassen. Ti af landets patientforeninger havde således sidste år en samlet indtægt på 1,1 milliard kroner. Det var Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, Scleroseforeningen , Astma-Allergi-Forbundet, Gigtforeningen, Nyreforeningen, Danmarks Lungeforening, Parkinsonforeningen og HjerneSagen.

Flest nye medlemmer kan Kræftens Bekæmpelse notere. Danmarks klart største patientforening har siden 2007 fået 69.000 flere medlemmer.

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy