Gå til hovedindhold

STÅ OP FOR KAMPEN MOD SCLEROSE OG GIGT

26. august 2016
Kort fortalt
Den 11. september holder vi husstandsindsamling. Men vi mangler 1761 indsamlere. Har du meldt dig?
Thumbnail Søndag den 11. september holder Scleroseforeningen og Gigtforeningen en fælles husstandsindsamling i Region Hovedstaden og Region Midtjylland. Men for at indsamlingen skal blive en succes, har vi brug for dig!  I skrivende stund mangler vi hele 1761 indsamlere. Håbet er, at vi får 4000 indsamlere. Vi mangler altså næsten halvdelen for at nå vores mål. Er du en af dem, der gerne vil hjælpe, men ikke har meldt dig som indsamler endnu, fordi du sidder i kørestol, skal til 70 års fødselsdag hele dagen, eller fordi sclerosen har ramt din evne til at tale? Så kan du stadig gøre en masse for at hjælpe. Der er faktisk ingen grænser for, hvad du kan gøre.  - Du kan sidde ved et supermarked og samle ind, hvis du er dårligt gående- Du kan give en hjælpende hånd med hos indsamlingskoordinatoren i dit område- Du kan finde indsamlere til sagen. Hvis hver af vores medlemmer fandt én indsamler, så ville vi nå i mål- Du kan også dele vores video med indsamlere, der fortæller, hvem de samler ind til- Du kan fortælle om indsamlingen på forældremøde, til jitterbug, på løbeturen, til spinning eller ved chips-hylden i Føtex. Alt har betydning.  Da det er første år, vi afholder en husstandsindsamling, er det altafgørende, at indsamlingen bliver en succes. Vores indsamlingstilladelse afhænger faktisk af det.  Det første år er altid det sværeste. Derfor håber vi, at du vil hjælpe os med at gøre indsamlingen til en succes, så vi forhåbentlig kan afholde den de næste mange år og samle en masse vigtige penge til forskning i sclerose, sådan at du, din far, din veninde, eller kvinden foran dig i køen i Netto kan få et bedre liv med sclerose. Vi håber, du vil stå op for alle dem, der kæmper med sclerose hver eneste dag.  Vi ses d. 11. september.

 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.