Gå til hovedindhold

Smyk din kryk’

24. januar 2011
Kort fortalt
Hvorfor skal det hele være så kedeligt? Sådan tænker du måske af og til. Sådan tænkte Katja Blach-Ørsten i hvert fald engang, når hun sad på Rigshospitalet og så på lange rækker af folk med farveløse, kedelige krykker.
Thumbnail

Af Lotte Bach Hansen

”Der er så mange ting, jeg er nødt til at gøre på grund af min sygdom. Så jeg vil være herre over mine hjælpemidler. Dem skal jeg bestemme over. Jeg vil hellere have, at nye mennesker kommer hen og spørger mig, hvor jeg har købt min krykke end at de spørger til min sygdom med det samme. Jeg har også en fornemmelse af, at folk tit har lyst til at spørge, hvad jeg fejler, men ikke tør. Mine farvestrålende krykker er en ufarlig indgang – en icebreaker.”

Ordene er Katja Blach-Ørstens. Hun har haft sclerose i ti år, og er i den forbindelse kommet meget på Rigshospitalet. Her har det gennem længere tid ærgret hende, at det ikke kan lade sig gøre at få fx krykker med spræl og personlighed.

”Producenter tænker ’funktionalitet, funktionalitet og atter funktionalitet’, når de laver hjælpemidler. Og det er da også det vigtigste, det ved jeg godt. Men man kunne jo også godt tænke design ind, synes jeg.”

”På et tidspunkt kom jeg til at tænke: ’Hvis nogen skal lave om på det, kunne det jo være mig…’”

Se dem i webshop

Katja Blach-Ørstens kontaktede derfor sit lokale Væksthus for at få råd og vejledning om sin idé.

”Jeg havde selv tænkt, at man måske kunne male dem. Men da jeg undersøgte det, viste det sig, at det ville koste 3000 kroner. Samtidig ville jeg også have, at krykkernes udsmykning skulle være udskiftelig, så man ikke skulle have 15 par stående ude i gangen for at kunne matche dem med ens tøj.”

Væksthuset foreslog Katja Blach-Ørstens at bruge selvklæbende folie til krykkerne. Den idé var hun med på, og nu kan de første 8-9 forskellige slags købes i en nyoprettet webshop.

Folie til én stok eller krykke koster 150 kr. plus forsendelse. Og så donerer Katja fem procent af sit overskud til Danske Hospitalsklovne.

Hør interview med Katja Blach-Ørstens i RIX POD:

Katja - fra Cand.jur til cand.selv

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.