Gå til hovedindhold

Skal jeg smide mine uldsokker ud, fordi det ikke er videnskabeligt bevist, at de varmer?

15. november 2012
Kort fortalt
Mere debat om kost og sclerose. Læs indlæg fra læge Gunda R. Jensen. Du kan også selv debattere om kost og sclerose

Kommentar af læge Gunda R. Jensen, der er læge og medicinjournalist. Hun fik sclerose i 1997 og skrev i 2002 kostvejledningen for sclerosecentrene. Hun er forfatter af bogen “Sund mad ved sclerose”.

Det er ikke videnskabeligt bevist….

Skal jeg smide mine uldsokker ud, fordi det ikke er videnskabeligt bevist, at de varmer? Så kan jeg købe nogle nye sokker, hvor det er videnskabeligt bevist, at kunststoffibrene varmer og samtidig er det videnskabeligt bevist, at materialet ånder – næsten så godt som ægte uld, der er helt uvidenskabelig.

Jeg undrer mig ofte over alle de krumspring, der laves, for at holde sig til det, der er ”videnskabeligt bevist”, især i lægeverdenen. Det fungerer lidt på den måde, at man laver et studie, hvor man putter en pille ind i en defineret gruppe mennesker, der helst kun fejler en ting, og så måler man, hvad der i gennemsnit kommer ud af de mennesker. At der kommer noget forskelligt ud, bliver udlignet ved god videnskabelig statistik. Og lynhurtig har man et studie, der beviser, at medicinen virker og den kan sælges. Oven i købet har man undersøgt, at dyr medicin virker endnu bedre, altså sælges medicinen dyrt og alle er glade: lægerne, fordi de holder sig til noget der er videnskabeligt bevist og nemt kan forklares, patienterne, fordi lægerne tager ansvar for, at behandlingen er videnskabeligt bevist og medicinalindustrien, fordi de tjener en masse penge på vores tro på, videnskaben fungerer på denne måde.

Selvfølgelig skal tingene undersøges videnskabeligt. Men skal det være efter disse principper?

Da min mand var syg af leukæmi spurgte jeg lægerne på Rigshospitalet, om kroppen efter alle de behandlinger (knoglemarvstransplantation) ikke har brug for ekstra vitamintilskud. Det var ikke undersøgt og man holder sig til det, der står i Lancet (det mest anerkendte lægevidenskabelige tidsskrift), fik jeg at vide.
Jeg ringer til Universitetshospitalet i Hamburg, hvor jeg i sin tid har læst: ”Kender I til nogle artikler, jeg kan bruge for at snakke med lægerne her?”
”Nej”, er det klare svar. ”Vi var i gang med en undersøgelse om vitamintilskud efter transplantationen, men den stoppede vi, fordi det var for komplekst til at bevise noget. Men selvfølgelig giver vi ekstra vitamintilskud efter en transplantation, det er da sund fornuft…”
Er det der, hvor problemet ligger? At det ikke kan bevises med vores lægevidenskabelige undersøgelser, når det er komplekst? Men er det ikke det vi er, komplekse, er sklerosen ikke en kompleks sygdom? Hvorfor bruger vi så ikke komplekse videnskabelige metoder, for at forholde os til denne virkelighed? Det sker da heldigvis.

Den store kostundersøgelse fra Roy Swank er kompleks

Roy Swank startede faktisk med den krævede kontrolgruppe. Den gruppe har dog desværre hurtigt fundet ud af, hvad kostændringen gik ud på og har også lagt kosten om. Så røg kontrolgruppen og undersøgelsen blev helt ”uvidenskabelig”. Alligevel har Swank fortsat, i 35 år har han målt effekten og fulgt patienterne op med interviews. Undersøgelsen er blevet offentliggjort i de mest anerkendte tidsskrifter, også i Lancet. Alligevel er den aldrig rigtig blevet anerkendt i lægeverden. Denne omfattende undersøgelse har kun været muligt med støtte fra den amerikanske og canadiske skleroseforening, og andre nonprofit organisationer. Medicinalindustrien havde ikke interesser i det. Og det er da helt i orden, synes jeg. De skal tjene penge.

Men er det så ikke på tide at tænke over, om vi ikke også vil anerkende undersøgelser, der er blevet til uden medicinalindustriens opbakning, med metoder, der ikke passer i deres koncept?

Der findes andre videnskabelige metoder, de betegnes som kvalitative og bruges meget inden for humaniora. Det er det Swank har brugt ved at bruge interviews i sin undersøgelse. Er det derfor mindre seriøst?

Hvad sker der? Hvorfor lukker vi af for at integrere mere komplekse videnskabelige metoder i lægevidenskaben, hvorfor lukker vi ikke op for at forholde os til den komplekse virkelighed, vi har at gøre med?

Der er åbenbart stærke kræfter der arbejder imod. Økonomiske, men måske også andre. Vi kan blive bange når vi bliver syge, og lægerne bliver enorm pressede af vores forventninger om, at de ikke må lave fejl. Det gør det måske fristende, at reducere lægevidenskaben til mere enkle ”sandheder”.

Dem der har læst bogen ”Frøken Smillas fornemmelse for sne”, er måske også faldet over denne bemærkning, at det er ”nemmere, at tro på en enkelt løgn, end på en kompleks sandhed”. Det har jeg tænkt meget over.

Og jeg er meget glad for dem, der vover sig ud i at søge de komplekse sandheder, afprøver dem og giver dem videre, som det er sket i den nye gennemførte bog om ”MS kost og Livsstil”. Tak for den!

Og jeg bliver ved med at bruge mine uldsokker…

Skrevet af Gunda R. Jensen.

Læs Anne-Kirsten Brønseruds indlæg

Og skriv dit eget indlæg via facebook her på siden.

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.