Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Sikkerhedsmeddelelse om CCSVI
d. 11 maj 2012

Den amerikanske lægemiddelmyndighed FDA har udsendt en sikkerhedsmeddelelse om potentielle risici forbundet med CCSVI-operationer

af Louise Wendt Jensen

CCSVI er stadig en eksperimentel behandling, hvis virkning endnu ikke er bevist i forhold til sclerose. Derfor er det vigtigt, at gennemgå fordele og ulemper ved en sådan operation og eventuelle bivirkninger med sin neurolog, inden man kaster sig ud i den. Sådan lyder rådet fra den amerikanske lægemiddelmyndighed FDA, som i går udsendte en sikkerhedsmeddelelse om potentielle risici forbundet med CCSVI-operationer. 

Kan være normaltilstand

FDA påpeger i meddelelsen, at veneforsnævringer kan være udtryk for normale variationer hos folk, og derfor ikke nødvendigvis har noget med sclerose at gøre. Disse variationer ses nemlig også hos raske mennesker.

Lægemiddelmyndigheden påpeger også, at den ikke har godkendt brugen af hverken balloner eller stents i halsvener, og at stents i visse tilfælde faktisk kan gøre, at venerne bliver endnu smallere.

Ikke et forbud

FDA udsteder ikke et decideret forbud mod operationerne, men opfordrer alle – både patienter og læger – til at sætte sig grundigt ind i metoden og potentielle bivirkninger og fortæller, at der har været i hvert fald to dødsfald relateret til indgrebet og flere alvorlige komplikationer som følge af det.

Hold fast i behandling

Rådet lyder også, at hvis man alligevel vælger at få en CCSVI-operation, så bør man holde fast i den behandlingsplan ens neurolog har lagt, og man bør rapportere det til FDA, hvis man oplever komplikationer. På den måde vil FDA forsøge at danne sige t overblik over risici ved indgrebet. Hvorfor sikkerhedsmeddelelsen kommer netop nu, fremgår ikke.