Gå til hovedindhold

Sidste frist for tilmelding! Nye virtuelle grupper

23. juni 2010


Børn af mennesker med sclerose og forældre til mennesker med sclerose fra hele landet får nu mulighed for at mødes og tale sammen – i et virtuelt rum på internettet.

Scleroseforeningens psykologer starter to grupper op i august. Den ene er for børn i alderen 13-18 år, som har en forælder med sclerose, den anden er for forældre til mennesker med sclerose.

På et virtuelt møde sørger et computerprogram for, at alle medlemmer af en gruppe kan se og høre hinanden og dermed dele deres erfaringer som pårørende til mennesker med sclerose. Møderne vil være ledet af psykologer fra Scleroseforeningen.

Det kan være svært at være pårørende til en med sclerose, derfor kan det give god mening at mødes med andre i samme situation og snakke om livet som pårørende. I de virtuelle grupper bliver der mulighed for at tale med andre om emner som angst, uforudsigelighed, tab og sorg.

For at være med skal man have en computer med webcam (findes allerede i de fleste bærbare computere, ellers kan det købes forholdsvis billigt) og en god mikrofon – for eksempel et head-set, som mange steder kan købes for under 200 kroner.

Der starter to grupper op i august på følgende datoer:

Gruppe for børn af mennesker med sclerose
Gruppeforløb kl. 16-17.30 på følgende tre mandage: 23/8, 6/9, 22/11

Gruppe for forældre til mennesker med sclerose
Gruppeforløb kl. 16-17.30 på følgende tre mandage: 30/8, 13/9, 11/10

Hvis du er blevet interesseret og vil vide mere kan du kontakte psykolog Marianne Nabe-Nielsen på telefon 36  13 01 29 eller på mail: mnn@scleroseforeningen.dk. Tilmelding på samme telefonnummer og mailadresse.

Tilmelding senest den 6. august 2010

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.