Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Self-efficacy er vigtigste livskvalitetsfaktor
d. 25 november 2014

Self-efficacy! Et sært og udansk ord, men mærk dig det, og tag det til dig. Det er guld værd, når det gælder livskvalitet

En af de mest betydningsfulde enkeltstående faktorer, når det gælder livskvalitet for mennesker med sclerose, ser ud til at være self-efficacy. Det viser en ny rapport, som professor Bobby Zachariae har lavet for Scleroseforeningen på baggrund af en livskvalitetsundersøgelse blandt medlemmer med sclerose. Men hvad er self-efficacy?

Når sygdom opleves som en trussel mod vores livskvalitet, skyldes det ifølge Bobby Zachariae, at sygdom udfordrer vores grundværdier, navnligt den han omtaler som ’retten til selvdetermination’. Centralt for vores livskvalitet er altså, at vi oplever at have mulighed for at handle og træffe valg af betydning for vores liv. Følelsen af, at vi har mulighed for kontrol og indflydelse på vores situation. Men det er oplevelsen af kontrol, og ikke den faktiske kontrol, der især har betydning.  Det er her ’self-efficacy’ kommer ind i billedet:

”Self-efficacy handler om min tiltro til min evne til at håndtere en given udfordring. Det handler ikke om, hvad jeg faktisk gør, men om, hvad jeg tror, jeg er i stand til, når jeg har brug for det,” forklarer Bobby Zachariae og giver et eksempel:

”Man kan have høj self-efficacy i forhold til at gå til eksamen.  Man kan føle sig god til det, og gør man det, vil man ofte opnå et bedre resultat sammenlignet med en person, der ikke føler sig god til det. Også selv om de to personer er lige intelligente og har forberedt sig lige meget. Blandt forklaringerne er, at personer med høj self-efficacy bekymrer sig mindre om, hvad der vil ske, sætter sig mere ambitiøse mål og er mere vedholdende i forhold til at løse problemer. Derfor har de også større chance for at opnå bedre resultater. Det samme gælder i forhold til at skulle håndtere en behandling. Hvis jeg har tiltro til, at det her skal nok gå, det kan jeg godt klare, så klør jeg på, og jeg er måske bedre til at følge min behandlingsplan og til at tage vare på mig selv. Har jeg i stedet lav self-efficacy, reagerer jeg måske ved at give op.”

Troen på et aktivt liv

Vi kan have self-efficacy i forhold til alt muligt. Derfor lægger Bobby Zachariae vægt på, at der i livskvalitetsundersøgelsen specifikt er tale om ’MS self-efficacy’, altså deltagernes tiltro til deres evne til at kunne håndtere udfordringer forbundet med deres sclerose. Konkret er deltagernes self-efficacy blevet målt på en række underområder, der hver især svarer til forskellige udfordringer ved at have sclerose: Håndtering af sclerosesymptomer, håndtering af behandling, opretholdelse af et aktivt liv, kognitiv tilpasning (at tænke på hensigtsmæssige måder om sclerosen), følelsesmæssig tilpasning og relationer til andre.

Undersøgelsen viser, at jo højere samlet MS self-efficacy-score deltagerne opnåede, jo højere livskvalitet havde de, men ikke alle underområder viste sig lige vigtige. Vigtigst for en høj livskvalitet var troen på egen evne til at opretholde et aktivt liv på trods af sclerosen.

Aldrig for sent

Den samme person kan sagtens have høj self-efficacy på nogle områder og lav på andre, og man kan ikke tale om generel self-efficacy. Self-efficacy er ikke et arveligt, stabilt personlighedstræk, men noget, der udvikles over tid gennem vores erfaringer. Af samme grund vil det aldrig være for sent at arbejde på at øge sin self-efficacy, og der er ikke bare én måde at gøre det på.

”Den vigtigste kilde til self-efficacy er det, man kalder ’mastery-oplevelser’, dvs. tidligere succesoplevelser. Hvis jeg har oplevet at håndtere en udfordring med succes, øges min tiltro til, at jeg også vil kunne det i fremtiden. En anden vigtig kilde er ’modelindlæring’, dvs. vi kan lære af andre patienter, der fortæller, hvordan de håndterede en given situation. ’Hvis hun kan, så kan jeg også’, tænker man. En tredje kilde kan være at blive ’coachet’ af nogen, der på professionel vis kan hjælpe mig ved at påpege tidligere succeserfaringer og gennem gode spørgsmål hjælpe mig til at udforske, hvad der ville være en god måde for mig at gribe en udfordring an på.”

Kommentarer

stig pehrson (ons, 26/11/2014 - 10:01)

Afgjort en pointe der! Det handler om at af og til afprøve sig selv, måske i noget man var god til før en diagnose som MS. Personligt var min udfordring at udøve "damage-control" i tab af oplevelser jeg hidtil havde givet mig selv, herunder at kunne stadig køre på min motorcykel, selv om benene ikke var at stole på. Derfor satte jeg sidevogn på min flotte mc og kunne pludselig få helt nye oplevelser, såsom at blive præmieret for længst kørende til et sidevognstræf :) Min livskvalitet er steget enormt og motiverer mig til yderligere træning osv.

Anne Marie Steenild (ons, 26/11/2014 - 15:11)

Jeg kalder det selvberoenhed på dansk!
Og ja, det er essentielt at føle sig selvberoende uanset vilkårene i forhold til oplevelsen af livsenergi og livskvalitet.

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy