Gå til hovedindhold

Sclerosepatienter trak det korte strå

7. februar 2013
Kort fortalt
Regeringens udspil til en reform på sygedagpengeområdet er et slet skjult løftebrud, siger Scleroseforeningens ledende socialrådgiver, Nadia Buchard.

Regeringens udspil til en reform på sygedagpengeområdet er et slet skjult løftebrud, siger Scleroseforeningens ledende socialrådgiver, Nadia Buchard.
Selv om regeringen gik til valg på at ophæve sygedagpengeperiodens nuværende varighedsbegrænsning for alle syge mennesker, har den valgt kun at fritage et begrænset antal patientgrupper for varighedsbegrænsningen på 52 uger.

Efterladt i sort hul


”Det er selvfølgelig fint, at regeringen i sit reformudspil fritager nogle patientgrupper for varighedsbegrænsningen, men det er dybt kritisabelt, at den samtidig efterlader andre patientgrupper i et stort, sort hul. Det gælder ikke mindst mennesker med sclerose,” siger Nadia Buchard, der er blevet kimet ned af medierne, der har ønsket at høre Scleroseforeningens holdning til udspillet, som ikke fjerner varighedsbegrænsningen for mennesker med sclerose:
”Det er afgørende for vores medlemmer, at de får den rette indsats OG den fornødne tid til deres bedring. Det får man ikke med en varighedsbegrænsning hængende over hovedet. Den giver en utryghed, der rettere forringer ens muligheder for en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet end det modsatte.”
 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.