Gå til hovedindhold

Sclerosehospitalernes erfaringer skal i spil

14. august 2014
Kort fortalt
Videnscenter for Brugerinddragelse (ViBiS) har inviteret hospitalsdirektør Brita Løvendahl til at deltage i det Rådgivende Udvalg for ”Det Brugerinddragende Hospital”

Det er et samarbejde mellem ViBiS, Århus Universitetshospital og Århus Universitet, og Trygfonden har bevilget støtte til projektet, som vil foregå over de næste fire år. Det går ud på, for første gang i Danmark, at implementere to metoder, der systematisk inddrager patienten i beslutninger og planlægning af deres forløb og behandling. 20 afdelinger på AUH deltager i projektet. Metoderne er fælles beslutningstagning og brugerstyret behandling. Målet med metoderne er, at patienternes viden bliver brugt, så de selv får indflydelse på valg af behandling og planlægning af deres forløb. International forskning viser, at særligt de to metoder til patientinddragelse er effektive.

”Jeg betragter det som en anerkendelse at blive inviteret til at deltage. Vi anser et godt samarbejde med patienten og eventuelle pårørende som afgørende for et positivt resultat af et rehabiliteringsforløb på Sclerosehospitalet. For os er det et partnerskab mellem patienten og behandlerne, et samarbejde hvor begge parter bidrager med hver deres særlige ekspertise. Patienten med sine livserfaringer, behov og ønsker og behandlerne med deres faglige ekspertise, erfaring og tværfaglige samarbejde. Jeg forventer, at vi kan bidrage med vores erfaringer og få ny viden med hjem.” siger Brita Løvendahl.

Læs mere om ViBiS

Læs mere om Sclerosehospitalerne
 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.