Gå til hovedindhold

Scleroseforeningens formand valgt til international bestyrelse

8. oktober 2015
Kort fortalt
Formand Christian L. Bardenfleth blev i mandags valgt til MSIF's bestyrelse
Thumbnail

I mandags blev Scleroseforeningens formand Christian L. Bardenfleth valgt til bestyrelsen for den internationale scleroseorganisation Multiple Sclerosis International Federation (MSIF). Organisationen er en sammenslutning af skleroseorganisationer fra 47 lande, der samarbejder om forskning, patientstøtte og fundraising på scleroseområdet. 
"Scleroseforeningen har igennem mange år været meget aktiv i indsatsen for at skabe og udvikle det internationale samarbejde på scleroseområdet. Ingen patientforening kan løse alle de udfordringer, der er for mennesker med sclerose, alene, og jeg er glad for, at vores internationale samarbejdspartnere synes, at vi i foreningen kan bidrage til det internationale samarbejde som er nødvendigt," siger Christian L. Bardenfleth. 

Tidligere direktør takker af 

Ved samme lejlighed takkede foreningens tidligere direktør Peter Kauffeldt af efter mere end 20 års indsats for paraplyorganisationen MSIF, senest som medlem af MSIF's "nominating committee".
"Scleroseforeningen har meget at byde på, og der er internationalt stor respekt for vores indsats i Danmark, ikke mindst i forhold til den omfattende gratis adgang til psykologhjælp og socialrådgivning, men vi lærer også meget af vores samarbejdspartnere indenfor blandt andet forskning og fundraising" siger Peter Kauffeldt.
Hos Scleroseforeningen er der stor taknemmelighed for den indsats, Peter Kauffeldt har lavet i det internationale arbejde både som direktør for foreningen frem til 2010 og efterfølgende.
"Det er en uvurderlig indsats på det internationale felt. Vi er meget stolte af Peters indsats og takker ham for det gode arbejde gennem mange år", siger direktør i Scleroseforeningen Klaus Høm. 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.