Gå til hovedindhold

Scleroseforeningen indtager Dronningens Ferieby i weekenden

12. november 2010
Kort fortalt
140 delegerede, udvalgsfolk og ansatte fra sekretariatet er med ved Scleroseforeningens Delegeretforsamling 13. og 14. november 2010
Thumbnail

Der bliver trængsel i Dronningens ferieby i weekenden, når Scleroseforeningen afholder Delegeretforsamling lørdag og søndag.

Delegeretforsamlingen, der er foreningens øverste myndighed, består af to repræsentanter for hver lokalafdeling, Scleroseforeningens formand, næstformand og kasserer, foreningens præsident og vicepræsident, formændene for de 6 stående udvalg og hovedbestyrelsens fem regionsrepræsentanter.

Derudover stiller Scleroseforeningens sekretariat op i Grenå med en række stande, der repræsenterer en del af det arbejde, der foregår i sekretariatet.

På dagsordenen til Delegeretforsamlingen er blandt andet fremlæggelse af årsrapport, hovedbestyrelsens forslag til budget, valg af formand og næstformand og kasserer og forslag til vedtægtsændringer. Desuden fremlægger de stående udvalg udvalgte punkter fra deres handlingsplaner for 2011.

Lørdag eftermiddag er der foredrag ved den 54 årige amerikaner Lori Schneider, der har haft sclerose i mere end 10 år. I den periode har hun besteget de højeste bjerge på alle 7 kontinenter. I 2009 besteg hun Mount Everest. Hun fortæller på engelsk om sine kampe med bjerge og sclerose i foredraget. Efter Delegeretforsamlingen holder Lori Schneider foredrag på begge sclerosecentrene. I Sclerosecenter Ry, mandag den 15. november kl. 16 og Sclerosecenter Haslev, tirsdag den 16. november kl. 15.

Du kan læse mere om delegeretforsamlingen, når den er overstået, her på siden.

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.