Gå til hovedindhold

Sclerosebehandling til debat

19. december 2012
Kort fortalt
Har Danmark råd til at vedligeholde det høje behandlingsniveau inden for sclerose? Svaret er, at vi ikke har råd til at lade være, lyder det fra eksperter og politikere

Af Louise Wendt Jensen, forskningsformidler

Spørgsmålet blev stillet på ”Sclerosedagen” i sidste uge, en konference arrangeret af fagbladet ”Dagens Medicin”. Her diskuterede eksperter og interessenter sclerose, behandling og ressourcer over en eftermiddag. Det blev påpeget, at stigningen i sclerosetilfælde er sket i aldersgruppen 40’erne til 50’erne og primært hos kvinderne. Typisk halveres sandsynligheden for at blive i arbejde med sygdommen over 15 år, og dermed udgør sygdommen en betydelig økonomisk byrde både for patienterne selv og for samfundet. Pr. 22. november 2012 var der ifølge sclerosebehandlingsregistret 4.920 sclerosepatienter i løbende medicinsk behandling.

Hele tiden nye præparater

Før 1990 var der ingen medicin på markedet, der kunne påvirke sygdommen, men op gennem ’90’erne og 00’erne er der kommet forskellige præparater, som alle henvender sig til patienter med attakvis sclerose. I dag er der stort set fire typer behandling: betainterferoner, Glatirameracetat (Copaxone) og andenvalgsbehandlingerne Tysabri og Gilenya. Desuden er man så småt begyndt at bruge såkaldt blodstamcellebehandling til ganske få patienter på Rigshospitalet. Samtidig er der en del nye behandlinger på vej inden for sclerose. Allerede næste år ventes der tre nye tabletbehandlinger på markedet. Al den tilgængelige medicin er selvfølgelig kostbar, og derfor skal alle medicintyper til sclerose vurderes og godkendes til brug af Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS). Anbefalingerne sker dog ikke udelukkende efter økonomiske betragtninger, præparaterne vurderes også efter behandlingseffekt, som kan være meget forskellig. Også for den enkelte patient.

Medicin er kun en lille udgift

Per Soelberg Sørensen, professor på Neurologisk Afdeling på Rigshospitalet, der er formand for det fagudvalg, der rådgiver RADS i forhold til sclerosemedicin, påpegede, at sygdomsmodificerende behandling kun udgør ti procent af den samlede omkostning ved en sclerosepatient. Og han mener ikke, at indførelsen af nye behandlinger vil fordyre sclerosebehandlingen nævneværdigt, fordi de patienter der skal i behandling allerede er det på nuværende tidspunkt. Derfor vil det primært være patienter, der allerede får medicin, der måske vil blive flyttet over på noget nyt. Den samlede gruppe af medicinbrugere vil ikke stige eksplosivt.

Nye behandlinger kan give besparelse

Per Soelberg Sørensen understregede, at man derimod ved at starte behandlingen af patienter så tidligt som muligt faktisk kan spare penge, fordi en tidlig behandling vil udskyde eller i bedste fald helt afværge den sekundære progressive fase, som de attakvise patienter typiske overgår til efter i gennemsnit at have haft sygdommen i 15 år. Ved at forsinke udviklingen af den progressive fase spares mange penge, fordi folk som regele så bliver i arbejde længere. Derfor lød det retoriske spørgsmål fra Per Soelberg Sørensen: har vi råd til at lade være med at tage nye effektive behandlinger i brug?

Sundhedssystemet skal være lige for alle

I den efterfølgende paneldebat var der bred enighed om, at det har vi ikke. Formanden for folketingets sundhedsudvalg, Flemming Møller Mortensen (S) understregede, at danskere ikke skal udsættes for anden klasse behandling i det offentlige sundhedssystem for at spare penge. Blandt andet fordi det er en socialdemokratisk mærkesag, at der ikke sker en polarisering, så dem, der har råd tegner private sundhedsforsikringer for at sikre sig den gode medicin, mens dem der ikke har råd efterlades uden.

Hvad kan patienterne selv gøre?

Næstformanden for sundhedsudvalget Hans Andersen (V) påpegede også, at politikerne er nødt til at tænke mere på tværs af de økonomiske kasser, og at dyr medicin berettiges af god effekt og flere år på arbejdsmarkedet. Han efterlyste desuden større indsigt i og krav til, hvad patienterne selv kan gøre for at få det bedre. Christian Bardenfleth, formand for Scleroseforeningen, fortalte historier fra det virkelige liv, om patienter der har fået det langt bedre på medicin, hvilket understreger, at der er god økonomi i at tilbyde den enkelte den bedst mulige behandling.

Sundhedsvæsenet er under pres

Ida Sofie Jensen, formanden for Lægemiddelindustriforeningen, LIF, hældte dog malurt i bægeret ved at påpege, at historisk vækst for sundhedsvæsenet er slut. Det kommende års finanslov er den dårligste for sundhedsvæsenet nogen sinde, og selvom vi ikke har tradition for at sige nej til patienter i Danmark, så er sundhedsvæsenet under pres, og man vil begynde at se mere på, hvad pengene går til, mente hun.

Effektivitet vil give diskussioner

Steen Werner Hansen, vicedirektør for Herlev Hospital, formand for Region Hovedstadens lægemiddelkomité og medlem af RADS, mente heller ikke, at man skal være blind for, at der vil komme en økonomisk diskussion i forbindelse med nye lægemidler. Men det vil primært ske, når der kommer nye dyrere lægemidler, der kun har en marginal bedre effekt end de allerede eksisterende. Her vil man opleve en diskussion af, om de skal tages i brug. Men kommer der en klart mere effektiv ny medicin på markedet end de allerede kendte, så vil den medicin blive taget i brug uden de store diskussioner.

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.