Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Samråd om fleksjob
d. 29 marts 2012

Stor interesse, men ikke meget nyt under solen, da der var åbent samråd på Christiansborg om fleksjobordningen

Af Gitte Rudbeck, journalist

De elektriske kørestole fyldte godt op i Landstingssalen på Christiansborg i går. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) var kaldt til åbent samråd af Enhedslisten for at gøre rede for regeringens reformplaner for fleksjobordningen. Det havde foruden politikerne fra beskæftigelsesudvalget fået rigtig mange berørte borgere og organisationer til at møde op. Deriblandt også Scleroseforeningen.

Desværre måtte de mange gæster drage hjem igen uden at være blevet meget klogere. Et enkelt lyspunkt kom i forhold til fleksjob til unge under 40 år. Mens regeringen i sit reformudspil lægger op til, at unge under 40 år skal have revurderet deres fleksjobordning hvert femte år, åbnede beskæftigelsesministeren under samrådet for, at der kan være personer under 40 år med varige funktionsnedsættelser, hvor denne praksis derfor ikke giver mening.

Spareøvelse

Men hvordan der skal skabes flere fleksjob i fremtiden, svæver fortsat i det uvisse. Det samme gælder, hvilke præcise indkomstgrupper, der vil opleve en lønnedgang med den nye reform. Adspurgt, om den nye reform juridisk lever op til FN’s Handicapkonvention, valgte beskæftigelsesministeren ligeledes at vise videre til socialministeren.

Reformen er først og fremmest tænkt som en spareøvelse, vedkendte ministeren sig åbent. Så langt øjet rækker, hænger der mørke skyer over dansk økonomi, sagde hun og bekræftende, at det kun forekom hende rimeligt, at også fleksjobbere og førtidspensionister bidrager til at stoppe hullet i statskassen. Det gjaldt om at reformere i tide, hvis fleksjobordningen og førtidspensionen skulle bestå gentog ministeren flere gange. Samtidig understregede hun, at mennesker, der allerede er i fleksjob eller allerede er visiteret til et fleksjob, ikke vil blive berørt af den nye ordning. Dog lægges der fortsat op til, at skifter en fleksjobber til et andet fleksjob, så overgår vedkommende til de nye regler. Læs mere om udspillet til reform her   

Hvorfor begrænse en succes?

Scleroseforeningens ledende socialrådgiver Bente Röttig fastholder, at den nuværende fleksjobordning er en ubetinget succes. Det gælder både for den enkelte fleksjobtager og for samfundet. Som Dansk Handicap Forbund har fremlagt det for nylig, er fleksjob rent faktisk en god forretning. Læs DHF’s pressemeddelelse. Den ordning, der nu lægges op til, vil betyde at mange flere får en lavere indtægt og dermed en lavere beskatning. Scleroseforeningen stiller sig undrende overfor, at dette forhold ikke er medtænkt i reformudspillets økonomiske beregninger.

Som det ses af Scleroseforeningens livsvilkårundersøgelser blandt sine medlemmer med sclerose, har disse til fulde levet op til intentionerne i den oprindelige fleksjobordning: Siden 2002 har markant færre af Scleroseforeningens medlemmer således haft brug for førtidspension til fordel for en aktiv tilværelse på arbejdsmarkedet i et job tilpasset den enkeltes forudsætninger.

I 2002 var 76% af medlemmerne med sclerose på pension, mens 25 % var i arbejde

I 2008 var 65% på pension og 36% i arbejde

I 2010 var kun 45% på førtidspension, mens hele 39% var i arbejde.

Staten skal ikke blande sig

Bente Röttig understreger desuden, at det er af afgørende principiel betydning, om et fremtidig tilskud gives som et tilskud til arbejdsgiveren som en delvis dækning af den samlede løn eller – som foreslået i det nye reformudspil – som en supplerende social ydelse til den enkelte, hvad der i sig selv vil betyde en stigmatisering på arbejdspladsen. Fleksjob skal fortsat være almindelige jobs, men på særlige vilkår og nøje tilpasset  den enkeltes nedsatte arbejdsevne.

”Scleroseforeningen anerkender, at staten kan bestemme tilskuddets rammer og størrelser, men tager skarpt afstand fra at staten blander sig i, hvad den samlede løn for den enkelte er. Det skal arbejdsgiver og arbejdstager alene forhandle sig frem til. Det har hidtidig praksis allerede vist, at den enkelte og samfundsøkonomien får mest ud af,” siger Bente Röttig.

 

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy