Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores udgifter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores udgifter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Særlig målemetode giver ny viden om hjernens funktion
d. 23 januar 2012

På Glostrup Hospital har forskning i synsnervebetændelse igen givet nye svar indenfor sclerose. Ved hjælp af såkaldt funktionel MR har man fået ny viden om, hvordan hjernen kompenserer for nerveskade

Af Louise Wendt Jensen, forskningsformidler

Når lægerne står overfor en patient med sclerose er det vigtigt, at finde ud af, om det er en patient som kan rehabiliteres, altså om vedkommende kan blive bedre med behandling. Og om en behandling hjælper.
Og det har man nu i forbindelse med en ph.d.-afhandling på Glostrup Hospital undersøgt med en ny metode.
Det er læge og nu ph.d. Dan Fuglø, der under ledelse af Jette Frederiksen, overlæge og daglig leder af scleroseklinikken på Glostrup Hospital, der står bag afhandlingen.

Sclerosemodel
Dan Fuglø har undersøgt 64 patienter med synsnervebetændelse, der er en god model for sclerose. De to patientgrupper er sammenlignelige, fordi det er samme immunologiske reaktioner, der medfører betændelse og demyelinisering i begge sygdomme. 20 procent af alle sclerosepatienter har synsnervebetændelse som debutsymptom, og får man synsnervebetændelse er der cirka 50 procents risiko for at få sclerose indenfor de næste 15 år.

Stimulation med skakbræt
Dan Fuglø brugte såkaldt funktionel MR til sine undersøgelser af patienterne. Ved funktionel MR stimulerer man synet ved at lade patienten kigge på et blinkende skakbræt, som derefter slukkes i en periode, tændes igen og så videre, mens patienten bliver skannet i en MR skanner. Dermed har man en periode, hvor synsområderne i hjernen stimuleres, og en periode, hvor de ikke gør. Hvis synsnerven virker korrekt skal blodforsyningen stige i det område af hjernen, som modtager signalet. Virker synsnerven ikke korrekt, er signalet nedsat eller ændret. På samme måde kan man se, om nogle områder aktiveres for at kompensere for det nedsatte signal.

Fulgt i seks måneder
Patienterne blev undersøgt med funktionel MR kort efter deres debutsymptom samt yderligere efter 14 dage, efter tre og seks måneder. Patienterne blev sammenlignet med 19 raske kontroller. Målingerne fra funktionel MR blev sammenholdt med såkaldte OCT-målinger af nervefiberlagets tykkelse i nethinden. Nervefiberlagets tykkelse siger noget om, hvordan synsnerven har det. Hvis den er hævet, er der akut betændelse i nerven, og er den meget tynd, er det udtryk for, at en del af synsnerven er gået tabt.

Struktur og funktion
Dan Fuglø forklarer om sine resultater:
”Ved at sammenholde de to ting – signalstyrken og nervefiberlagets tykkelse – får man et praj om sammenhængen mellem struktur og funktion. Og det er for eksempel vigtigt, når man afprøver ny medicin, for så kan man se om nervens funktion bedres, selvom strukturen er delvist ødelagt. Man kan altså se, om medicinen for eksempel fremmer nogle kompensatoriske mekanismer.”

Kan patienten hjælpes?
Jette Frederiksen supplerer Dan Fuglø:
”Det her kan også bruges til at finde ud af, om der er noget rehabiliteringspotentiale hos patienten. Hvis man slet ikke kan måle nogen stimulation i hjernen med funktionel MR, så betyder det, at synsnerven slet ikke virker mere. Derfor er funktionel MR et godt mål for at sige, om vi overhovedet kan gøre noget for patienten.”

Forståelse af hjernen
Det studiet blandt andet har vist er, at der er forskel på den akutte fase, hvor debutsymptomet manifesterer sig og efter seks måneder, hvor den akutte betændelsesfase er ovre.
”Der kan man se, at hjernen i et vist omfang kan kompensere for en betændt synsnerve. Det giver os en bedre forståelse af hvad der sker i hjernen, og når vi kan se de steder i hjernen, der kan kompensere for et tab, kan man begynde at se på, hvor man skal forsøge at sætte ind i forhold til behandling,” siger Dan Fuglø

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy