Gå til hovedindhold

Sådan kan du støtte forskning i sclerose i 2017

18. januar 2017
Kort fortalt
Læs her hvordan du kan støtte forskning i sclerose i 2017
Thumbnail

JANUAR

KISS GOODBYE TO MS

For andet år i træk afvikles en international kampagne mod sclerose, og vi er selvfølgelig med igen i år. Kiss Goodbye to MS skydes i gang d. 14. januar og fortsætter indtil valentinsdag d. 14. februar. Kampagnen har det flotte røde kys som logo.

Kiss Goodbye to MS ved at sende en sms eller donere via MobilePay.
Sms KYS50 til 1231 og doner 50 kr.
Doner et valgfrit beløb via MobilePay: 40 11 71 09 – husk at mærke overførslen »Kiss Goodbye«.

 

FEBRUAR

LOTTERI

Vi afholder igen i år lotteri med præmier for i alt 140.000 kr. I slutningen af februar sender vi spilkatalog med girokort til køb af lodder ud til medlemmer, støttemedlemmer og bidragydere. Så husk endelig at holde øje med din postkasse – sidste år stak vinderen af vores hovedpræmie af med 100.000 kr. skattefrit!
Hele overskuddet går til forskning, så vi i fællesskab kan få udryddet sclerose helt.

Du støtter ved at spille med og købe lodder. Lodderne koster 10 kr. stk. Ved køb af flere lodder får du mængderabat. Hold øje med din postkasse.

APRIL

YOU RUN

Velgørenhedsløbet YOU RUN afvikles d. 30. april, og i år kan du vælge mellem distancerne 5 km, 10 km, eller en halvmaraton på 21,098 km.
Løb med, og start din egen indsamling til fordel for Scleroseforeningen. Ved tilmelding får du din egen løbeside og egen onlineindsamling på ­betternow.org, som dine venner, familie og kollegaer kan gå ind på, hvis de vil støtte din indsamling.

Læs mere og tilmeld dig på  youruncopenhagen.dk – start din egen indsamling, eller støt andre, der løber for mennesker med sclerose.

MAJ

KYS SCLEROSE FARVEL

For femte år i træk sender vi grønne kys ud over hele landet og kysser scle­rose farvel i hele maj måned.
Du kan være med til at kysse scle­rose farvel på et utal af måder – gå ind på vores hjemmeside  kys­sclerosefarvel.dk og find inspiration. Har du en idé, men har brug for hjælp, så send en mail til projekt­leder Pia Hansen på pha@scleroseforeningen.dk.
Husk at opfordre venner og familie til at give et bidrag. De kan donere i en af de 10.000 ­indsamlingsbøsser, som blandt ­andet er at finde i Rema 1000-butikker og i et udvalg af andre butikker landet over.

Sms KYS50 til 1231 for at donere 50 kr.
Doner et valgfrit beløb via MobilePay på 40 11 71 09 – husk at mærke overførslen »Kys Farvel«.

MS BIKE CHALLENGE

I maj kan du cykle gennem hele Danmark på kun 30 timer!
MS Bike Challenge er Danmarks længste fundraisingevent. I løbet af 30 timer skal deltagerne gennemføre en cykelrute på 722 km fordelt over 15 etaper mellem København og Skagen. Løbet er gratis at deltage i, og alle indsamlede midler går til forskning. Til gengæld håber vi, at deltagerne vil lægge deres gode kræfter i egenindsamlinger til fordel for sclerose.

Du kan melde dig som rytter på  mschallenge.dk, eller du kan støtte rytterne via deres indsamlinger på: dk.betternow.org/events/msbikechallenge2017
 

Juni

Cykelnerven

Cykelnerven er Danmarks hårdeste velgørenhedsløb på to hjul. Løbet afvikles på nogle af de vildeste etaper fra årets Tour de France. Forud for løbet skal de 250 deltagere hver især indsamle 15.000 kr. til forskning! Pengene kommer blandt andet fra egenindsamlinger, lokale virksomheder og støttearrangementer, og det er her, du kan hjælpe. Se mere på  cykelnerven.dk.
Du kan støtte rytternes indsamling ved at bidrage til et af de mange lokalarrangementer eller klikke ind på  cykelnerven.dk og gå til betternow-indsamlingerne for at støtte dit lokale holds indsamling.

Støt dit lokale Cykelnerven-hold
med et bidrag via MobilePay:

Vejle: 24 49 99 48
Midtjylland: 24 45 49 07
Vestjylland: 24 47 68 22
Nordsjælland: 24 45 13 22
Midtsjælland: 24 41 84 65
København: 24 42 95 70
Sønderjylland: 24 46 67 46
Nordjylland: 24 45 15 11
Fyn: 24 45 30 57

September

Husstandsindsamling

I 2016 afviklede vi vores første husstandsindsamling, og det gav et svimlende resultat på 3,8 mio. kr. Nu gør vi det hele en gang til. Igen i år holder vi i samarbejde med Gigtforeningen en husstandsindsamling i Region Midtjylland og ­Region Hovedstaden. Husstands­indsamlingen falder i år søndag d. 10. september, og vi glæder os.

Indtil vores tilmeldingssite åbner i løbet af foråret, kan du melde dig som indsamler på indsamling@vistaaropforhinanden.dk. Hvis du ikke bor i en af de to udvalgte regioner, men stadig gerne vil hjælpe, så ring eller mail til os, så finder vi sammen en løsning – vi har altid brug for flere frivillige.
 

 

 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.