Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Ruten til Cykelnerven 2015 fastlagt
d. 25 november 2014

Deltagerne kan godt begynde på træningen allerede nu, for der er lagt op til store udfordringer, når det går løs i Alperne den 18. juni

Når deltagerne i Cykelnerven efter 21 hårnålesving kommer til toppen af det berømteste af alle Tour de France bjergene, Alpe d`Huez, kan de tørre svende af panden efter en imponerende tre dages tur i de franske alper.

Det legendariske bjerg er sidste store udfordring i årets Cykelnerven, men forinden er fem andre Tour de France bjerge besejret, og på de tre dage skal deltagerne cykle 340 kilometer, hvor det i alt stiger med ikke mindre end 8.600 højdemeter.

Cykelnerven finder sted med afrejse onsdag den 17. juni og hjemkomst søndag den 21. juni. Det er andet år, Scleroseforeningen arrangerer det udfordrende cykelløb forud for årets Tour de France, og allerede nu er der så mange tilmeldinger, at de fleste af de 150 deltagerpladser er besat.

Samler penge ind

Ideen i Cykelnerven er at deltagerne skal prøve kræfter med nogle af de bjerge, som rytterne i Tour de France nogle uger efter skal kæmpe på. Samtidig er man med til at samle penge ind til scleroseforskning.
Efter at ruten for Tour de France er offentliggjort, kunne meget tyde på, at det verdens berømte cykelløb i 2015 afgøres på netop Alpe d´Huez, hvor årets udgave af Cykelnerven slutter.
De fem andre bjerge, som Cykelnerven omfatter i 2015 er Madeleine, La Toussuire, Mollard, Télégraphe og Galibiere. 

Læs om ruterne her

Se etaperne på video

 
Første etape af Cykelnerven 2015
 
Anden etape af Cykelnerven 2015
 
Tredje etape af Cykelnerven 2015

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy