Gå til hovedindhold

Rigshospitalet åbner op for flere behandlinger med blodstamceller

21. august 2016
Kort fortalt
Cirka ti danskere med sclerose har hidtil fået den blodstamcellebehandling, som hundredevis af sclerosepatienter i andre lande verden over har fået. Men nu åbner Rigshospitalet op for at behandle både flere patienter, lidt andre patienttyper og med en lidt anden behandlingsform end hidtil.
Thumbnail

Det der i daglig tale kaldes en blodstamcelletransplantation, hedder egentlig en ”hæmatopoietisk stamcelletransplantation” – af gode grunde ofte forkortet HSCT. Det er en helt anden måde at behandle sclerose på, end de mange slags immunmodulerende medicin, der er på markedet. Læs artiklen ”Blodstamceller nulstiller immunforsvaret” her om, hvordan en blodstamcellebehandling virker.

Hidtil har en blodstamcellebehandling ikke været noget, man bare lige kunne få i Danmark.

Kun cirka 10 patienter er siden 2011 blevet behandlet på Rigshospitalet, som er det eneste hospital i Danmark, der tilbyder behandlingen. Den svenske neurolog Jan Faguius udtalte ellers for cirka halvandet år siden til Scleroseforeningens medlemsblad, at op mod en tredjedel af alle patienter med attakvis sclerose vil kunne få glæde af en blodstamcellebehandling. Læs artiklen her.

Nu åbner man op for at behandle flere patienter på Rigshospitalet.

Danmark har været mere forsigtig end Sverige

”Vi har behandlet markant færre patienter end fx svenskerne indtil nu. I Sverige har holdningen været, at selvom HSCT er en aggressiv behandlingsform med en vis dødelighedsrisiko, så har de gerne villet prioritere effekt over risiko. Og de har være heldige og har ingen dødsfald haft blandt deres patienter. Men vi har været mere forsigtige i Danmark,” forklarer overlæge og professor, Finn Sellebjerg fra Dansk Multipel Sclerose Center på Rigshospitalet.

Vi har tidligere bragt interviews med to af de cirka 100 patienter, der er blevet behandlet i Sverige de seneste godt 10 år. En af dem var Ida Berner, der var lam i underkroppen, næsten blind og med talebesvær. Da Scleroseforeningen talte med hende i starten af 2015, havde hun fået syn, tale og og gangfunktionen tilbage. Hun var mor til to og levede et fuldstændigt normalt liv med kun en lidt overaktiv blære til minde om sclerosens rasen i hendes krop. Du kan læse om Ida her

Du kan også læse om svenske Ann-Sofie Upphagen her. Hun kunne hverken tale, tabte synet, kunne ikke gå og var begyndt at stoppe med at trække vejret, når hun sov. Da Scleroseforeningen interviewede hende for halvandet år siden, var hun mor til tvillinger og læste til lærer, læs artiklen her.

Nye kriterier for at komme i blodstamcellebehandling

”Vi åbner mere op på Rigshospitalet nu. Vi regner med at melde ud i efteråret til de danske scleroselæger, at vi gør adgangen til behandlingen lidt nemmere,” fortæller Finn Sellebjerg og forklarer, at der er visse kriterier, som skal passe, for at behandlingen kan være en mulighed for en.

Man skal:

  • Have attakvis sclerose
  • Være tidligt i sit sygdomsforløb. Typisk skal man maksimalt have haft diagnosen sclerose i 10 år.
  • Have en høj sygdomsaktivitet med alvorlige attakker
  • Have markant MR-aktivitet

Rigshospitalet åbner for alvor op for flere patienter på følgende to punkter:

  • Man skal ikke længere have prøvet alt andet medicinsk behandling af for at komme i betragtning, men kan godt ”bare” have alvorlige attakker på sin nuværende behandling.
  • Man kan komme i betragtning, selvom man slet ikke er i medicinsk behandling, men har alvorlige attakker.

Det betyder i praksis, at mennesker, der kunne være interesserede i en HSCT-behandling, men som kun er på fx deres første eller anden medicinske behandling, eller mennesker, som af den ene eller anden grund har fravalgt immunmodulerende medicin, også kan komme i betragtning til behandlingen fremover.

Du skal henvises af din neurolog

Rigshospitalet har valgt at bruge en anden og lidt mildere slags behandling til deres seneste to patienter, der er blevet behandlet med blodstamceller. Det fortsætter de med på de kommende patienter. Det er en beslutning, man tog i Sverige allerede i 2014, som man nu også har valgt at tage i Danmark. Læs mere om de forskellige slags blodstamcelle-behandlingsregimer i denne artikel, hvor Canadiske forskere taler om helbredelse.

Og hvad skal man så gøre, hvis man som dansk patient er interesseret i at blive behandlet med blodstamceller?

”I løbet af efteråret kommunikerer vi ud til vores kolleger i hele landet, at vi nu åbner op for at behandle flere patienter. Så man skal gå til sin neurolog, når de er blevet orienteret, hvis man overvejer, om en blodstamcellebehandling kan være noget for en. Alle landets neurologer kan så henvise en til behandling på Rigshospitalet, hvor man skal være indlagt i nogle uger. Vi vil behandle dem, der ser ud til at få størst gavn af behandlingen. Det vil sige, at vi fx slet ikke behandler mennesker med progressiv sclerose, da al erfaring siger, at de fortsætter med at progrediere efter behandlingen. Jo yngre man er, jo tidligere man er i sit sygdomsforløb og jo flere alvorlige attakker man har, jo større er chancen for succes med den her behandling,” forklarer Finn Sellebjerg.

Fælles nordisk projekt på vej

Ydermere planlægger neurologerne på Rigshospitalet i skrivende stund et nordisk forskningsprojekt sammen med deres kolleger i både Sverige og Norge, som skal sammenligne resultaterne af en immunmodulerende behandling som fx Lemtrada med blodstamcellebehandling. Håbet er, at forsøget vil kunne komme i gang i løbet af et års tid eller to og inkludere op mod 100 patienter.

Det glæder direktør i Scleroseforeningen, Klaus Høm, at danske patienter nu får nemmere adgang til blodstamcellebehandling – og at der forskes yderligere i emnet med dansk deltagelse:

”Vi ved fra en undersøgelse blandt vores medlemmer, at mange af dem er interesserede i den her behandling. Derfor glæder det os selvfølgelig, at der nu sker en masse på området i Danmark,” siger han.

 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.