Gå til hovedindhold

Retssikkerheden er under pres

30. oktober 2015
Kort fortalt
Retssikkerheden er i disse år under pres i mødet med den offentlige forvaltning. Det fremgår blandt andet af en rapport fra Advokatrådet og af undersøgelser fra flere handicaporganisationer.
Thumbnail

Af Lisbeth Riisager Henriksen

For mennesker med handicap eller sygdom er retssikkerheden under særligt stort pres. Social- og beskæftigelsesforvaltningen går ofte lige til grænsen af, hvad der er lovligt. Det er en tendens, der især er eskaleret efter kommunalreformen i 2007. Samtidig ser vi en række meget hårde arbejdsmarkeds- og socialreformer i kombination med store kommunale besparelser.

Advokat i sager om social forvaltning Mads Krøger Pramming ser mange urimelige afgørelser og har udtalt til Advokaten: »Retssikkerhed? Der er ingen, sådan som det er nu. Den ene af de tre statsmagter udfylder ikke den rolle, de har på det her område. Det er en kæmpe urimelighed i vores retssystem, at du har en grundlovssikret ret, der i praksis ikke fungerer. Når der er et så stort fravær af kontrol, så er myndighederne selvfølgelig grænsesøgende, ikke mindst fordi de skal spare. Så opstår der en kultur, hvor man kan tillade sig hvad som helst, fordi det stort set ingen konsekvenser har.«

At borgerens ret ikke er tilstrækkeligt sikret i det sociale system og i beskæftigelsessystemet, konkluderes ligeledes i en rapport fra Advokatrådet om retssikkerheden i den offentlige forvaltning samt i undersøgelser fra Danske Handicaporganisationer, Det Centrale Handicapråd, Sjældne Diagnoser og Landsforeningen Autisme (alle fra 2015 bortset fra undersøgelsen fra Danske Handicaporganisationer, der er fra 2014).

Retssikkerhed som begreb

Retssikkerhed er et objektivt mål for, at mødet med en offentlig myndighed går ret for sig. Advokat Sanne Møller giver følgende definition af begrebet retssikkerhed i bogen Et liv i andres hænder:

»Retssikkerhed er, forenklet set, når der er sammenhæng mellem den ret og pligt, som borgeren kan læse i loven, og den ret og pligt, som borgeren rent faktisk oplever udøvet af de offentlige myndigheder. Retssikkerhed er, når den, der har magten, og den, magten bliver udøvet overfor, har et forudsigeligt og reguleret forhold.«

Tre retssikkerhedsmæssige problemstillinger

Advokatrådet identificerer i deres rapport tre områder i den offentlige forvaltning, som rejser retssikkerhedsmæssige problemstillinger.

  1. Den offentlige forvaltning går i disse år ofte til grænsen. Den praksis har meget store negative konsekvenser for borgerne, som ofte lider økonomiske tab eller manglende kompensation for konkrete funktionsnedsættelser. Selvom en borger klager over en forvaltning, vinder sagen og får fuldt medhold hos ankeinstansen, så kan borgeren sjældent få erstatning for en ikke-økonomisk skade. Og selvom en forvaltning opfører sig lovstridigt, og en borger har fået ret i sin klagesag, så er det forvaltningen, der opnår en økonomisk besparelse eller berigelse ved at træffe forkerte afgørelser og ikke udbetale en ydelse til en borger.
  2. Forvaltningen iagttager ikke konsekvent vejledningspligten, og retten til at have en bisidder eller rådgiver med til mødet bliver ofte draget i tvivl hos sagsbehandlere. Mange borgere kender slet ikke til denne ret, og den manglende sagkyndige rådgivning og bistand udgør derved et stort problem for disse borgere.
  3. Siden den 1. november 2014 har borgeres møder med den offentlige forvaltning som udgangspunkt skullet foregå via digital kommunikation. En gruppe af borgere er endnu ikke klar til at få digitaliseret deres kommunikation med forvaltningen – og bliver det måske aldrig. Desuden regner forvaltningen modtagelsestidspunktet for post svarende til forvaltningens afsendelsestidspunkt uden at sikre sig, at modtageren faktisk er i stand til at modtage posten.

Udvalgte konklusioner

Danske Handicaporganisationers undersøgelse af retssikkerheden viser, at mange af deres medlemmer er presset på retssikkerheden på en lang række områder som lange sagsbehandlingstider, manglende oplysning af sager, manglende individuel vurdering af behov eller speciallægeerklæringer, som ikke bliver taget tilstrækkeligt alvorligt i sagsbehandlingen. Den viser også, at der er borgere, der ligefrem har modtaget trusler i forbindelse med sagsbehandlingen. Og så peger den på, at nogle kommuner træffer afgørelser, som de ved, at de ville tabe, hvis sagerne blev påklaget til Ankestyrelsen.

Såvel en analyse fra Det Centrale Handicapråd samt undersøgelser udført af foreningerne Sjældne Diagnoser og Landsforeningen Autisme konkluderer, at borgerne vurderer sagsbehandlingen lavt på alle parametre. Mange borgere føler sig ikke hørt i kontakten med kommunerne og oplever ikke, at de har indflydelse på deres situation. En række undersøgelser dokumenterer altså, at vi har et socialt system, der gør nogle borgere mere syge, end de allerede er i forvejen!

Manglende indgriben fra regeringen

Selvom borgernes pressede retssikkerhed i kommunerne er et alment kendt problem og er blevet påtalt adskillige gange over for Folketingets politikere, har man ikke villet gribe ind. De forskellige socialministre har igen og igen henvist til ”det kommunale selvstyre” og udtalt, at de ”har (haft) tillid til”, at kommunerne gør deres bedste. De færreste folketingspolitikere har interesseret sig for, hvad der egentlig sker med de syge borgere, som bliver ramt af reformer og manglende retssikkerhed i den kommunale forvaltning.

Anbefalinger til bedring af retssikkerheden

Advokatrådet er i sin rapport kommet med anbefalinger til, hvad man kan gøre for at rette op på de tre retssikkerhedsmæssige problemområder, som de har peget på.

Disse indbefatter følgende:

  • At man i højere grad benytter sig at retsmidlet opsættende virkning – det vil sige, at en afgørelse først får virkning, når den er endelig stadfæstet.
  • At der bliver skabt en lovhjemmel for godtgørelse af ikke-økonomisk tab, ligesom en kommune som udgangspunkt skal fralægge sig den fulde besparelse eller berigelse og overføre den til borgeren. Dette vil kun kunne realiseres ved samtidig indførelse af sanktioner over for kommuner, når de ikke efterlever lovgivningen.
  • At man opretter et uafhængigt og permanent råd på det sociale område, som skal kunne kontrollere kommunerne.
  • At der i Forvaltningsloven indføres en pligt for forvaltningen til at vejlede borgere om retten til bisiddere.
  • At der foretages en evaluering af lovgivning, som indeholder unødige begrænsninger af visse gruppers ret til at fungere som bisiddere.
  • At borgere i særligt indgribende eller komplicerede forvaltningssager direkte kan få beskikket en advokat og få dækket rimelige sagsomkostninger i den forbindelse.
  • At digitaliseringen ikke gennemføres hurtigere, end at man samtidig kan udvikle it-systemer, der respekterer retssikkerhedsgarantierne (formelle såvel som materielle). Eksempelvis bør man indføre automatisk kvittering for modtagelse af digital post.

Lad os håbe, at den nye regering og det nyvalgte Folketing vil bruge folketingsperioden til at se med større alvor på de kommunale forvaltningssvigt over for borgere og tage ansvar for at få kommunerne til at ændre kurs. Det kunne for eksempel ske ved at ophøje Advokatrådets anbefalinger, som beskrevet ovenfor, til lov, eksempelvis anbefalingen om at indføre sanktioner over for kommuner, når de ikke efterlever lovgivningen. Det er nemlig den til enhver tid siddende regerings ansvar at sikre, at kommunerne lever op til lovgivningen, ligesom det er den til enhver tid siddende socialministers særlige ansvar at sikre, at Handicapkonventionen bliver efterlevet.

Lisbeth Riisager Henriksen er cand.mag., forfatter og redaktør af to bogantologier senest ”Et liv i andres hænder”, som sætter fokus på det tema, at et liv med handicap eller alvorlig sygdom ofte er ensbetydende med en afhængighed af det omgivende samfund. Artiklen her er en forkortet udgave af et blogindlæg med titlen ”Retssikkerheden er under pres i mødet med den offentlige forvaltning” fra den 22. juli 2015 på www.avisen.dk

Lisbeth Riisager Henriksen har, siden hun skrev dette indlæg, skrevet til tre minstre og fået deres kommentarer til presset på retssikkerheden. Du kan læse deres svar og Lisbeths kommentarer hertil her:

 

 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.