Gå til hovedindhold

Radio MS er gået i luften

17. januar 2012
Kort fortalt
Nu kan du høre små udsendelser på Radio MS, når det passer dig. Eneste fællesnævner for alle udsendelser: de handler om sclerose.

Af Peter P. Christensen

Radio MS er en lille netradio lavet af mennesker med sclerose for mennesker med sclerose. Her kan du høre stort og småt om sygdommen, dens konsekvenser og hvordan livet kan forme sig forskelligt for alle, der lever med MS.

Radio MS er en radiostation, der eksisterer på nettet. Du kan gå ind og høre forskellige udsendelser, når det passer dig at høre dem. Du afspiller dem direkte fra internettet.

Indtil videre er der følgende udsendelser på programmet: ”Dagens Ord”, ”Ny med MS”, ”Hyrevognen”, ”Jura”, ”Rix Pod” og ”Nyt fra Scleroseforeningen”. Alle er de små udsendelser, der har en relation til sclerose. Læs mere om dem og hør dem på www.radioms.dk

Manden bag ideen

Bag ideen til Radio MS står Rix Untidt, født 1964.Han har selv haft attakvis sclerose siden 1994, og har desuden arbejdet i mange år som journalist – indtil han blev pensioneret i 2010. Rix Untidt er også stifter af ”Rix pod” - et podcast om at leve med sclerose. Nu udvider han repertoiret med Radio MS:

”Man skal forestille sig en radiostation, hvor alt handler om sclerose. Det er ikke kun om sygdom, men det er alt sammen relateret til sclerose. Radio og lyd fascinerer mig. Fordi jeg tror, det er en god måde at formidle på. Det er godt til følelser og til holdninger. Kommunikation på skrift er godt til fakta, men meget af vores sygdom er ikke fakta, men er en hel masse andre ting, som lyd kan formidle. Med Radio MS få du lyd på, du får en stemme på. Radio er bare mere intimt, og som lytter kommer du tættere på”, siger Rix Untidt.

Han forklarer, at håbet er at starte et blødt miljø op. Ligesom på en chatgruppe, men på lyd. Og så er det pionertanken, der driver ham: ”Jeg tror ikke, der er nogen, der har gjort det før. Jeg har søgt på nettet, og der er ikke nogen, der har lavet et lydblogging-forum for en bestemt patientgruppe”, siger han.

Lyt til introduktionen ”Velkommen til radio MS”

Link til Radio MS' hjemmeside

Følg Radio MS på Facebook

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.