Gå til hovedindhold

Q&A: Løbetræning med sclerose

26. april 2017
Kort fortalt

Hvad betyder løbe – og konditionstræning generelt, hvis du lægger sclerose oveni? Det har vi spurgt Anders Skjærbæk og Ulrik Dalgas om.

Thumbnail

”Fremadrettede hurtige bevægelser til fods, hvor fødderne ikke berører jorden samtidig, og hvor der sættes let af for hvert skridt.”

 

Den beskrivelse finder du, hvis du slår op under L i Den Danske Ordbog, og lader fingeren stoppe, når den rammer ordet Løb. Men hvad betyder løbe- og konditionstræning så, hvis du lægger sclerose oveni?

 

Det har vi talt med fysioterapeut Anders Skjerbæk og idrætsfysiolog Ulrik Dalgas om. De er begge specialiserede i træning med sclerose. 

 

Er det en god idé at løbetræne, når man har sclerose?

Ulrik Dalgas: : Det er rigtig vigtigt, at personer der har sclerose, får lavet kredsløbstræning, og her er løb en fin aktivitet. Der er dog en del med sclerose, der har nogle problemer, der gør, at det kan være både vanskeligt og måske endda farligt for dem at løbe. Det er blandt andet hvis man oplever balanceproblemer, spasticitet i benene eller dropfod i forbindelse med fysisk aktivitet. For den gruppe er det bedre at finde en anden form for træning end løb.

 

Anders Skjerbæk: Løb er som sådan ikke meget bedre end andre former for konditionstræning, men har man ikke synderlige symptomer fra sclerosen, så er det fuldstændig uproblematisk og ufarligt at starte med at løbe. Så skal man ikke være bange for de små symptomer, som man kan få. Man skal bare være opmærksom på, om de forsvinder igen kort tid efter træningen.   

Hvad betyder konditionstræning generelt for personer, der har sclerose?

Ulrik Dalgas: Har man sclerose, så har man også en øget risiko for at få livsstilssygdomme såsom forhøjet blodtryk, hjertekar-sygdomme og lignende. Det skyldes blandt andet, at sygdommen ofte gør, at man bliver mindre aktiv i hverdagen. Det kan være, fordi man er mere træt og uoplagt, eller fordi man har nogen problemer eller handicaps, der gør, at det er besværligt at gøre de ting man tidligere gjorde helt naturligt. Det betyder, at det er meget vigtigt, at man gør hvad man kan for at fastholde eller ligefrem forbedre sin kondition, og det anbefales faktisk, at man laver konditionstræning et par gange i løbet af ugen, hvis man har MS. Vi har i den sammenhæng lavet undersøgelser som viser, at selv svært handicappede personer med MS, som sidder i kørestol, kan lave konditionstræning der kan forbedre konditionen. Det er derfor næsten alle personer med MS der kan få noget ud af konditionstræning. 

Er det en god idé at presse sin krop hårdt igennem konditionstræning, hvis man har sclerose? 

Ulrik Dalgas: Vi ser symptomforværringerne efter konditionstræning hos ca. 40% af alle personer med MS i starten af et konditionstrænings forløb. Heldigvis ved vi i dag, at det i de fleste tilfælde ikke er farligt, og at det er et midlertidigt fænomen, der forsvinder kort tid efter træningen er afsluttet.
 

Anders Skjerbæk: Filosofien er, at man får mest ud af konditionstræning, hvis det er så hårdt som muligt i så lang tid som muligt, men man skal hele tiden tænke på, hvad det er for en pris, man kommer til – og er villig til at betale efterfølgende. 

 

Er der bivirkninger ved at dyrke løbetræning, hvis man har sclerose? 

Anders Skjerbæk: Når man løber, så kommer man ofte op på et limit, og der vil flere med sclerose opleve, at de får flere symptomforværringer såsom følelsesløshed, varmeproblemer eller øget spasticitet. Det er typisk ufarligt, og det vigtigste er, at man kan håndtere det. For det er jo klart, at hvis man løber ud af landevejen og ind i skoven, og pludselig kommer alle symptomerne, mens man er der midt i skoven, så kan det være svært at komme sikkert tilbage igen. 

 

Bør man overhovedet løbe, hvis man oplever symptomforværringer på grund af løbetræning? 

Ulrik Dalgas: Vi ser symptomforværringerne efter konditionstræning hos ca. 40% af alle personer med MS i starten af et konditionstrænings forløb. Heldigvis ved vi i dag, at det i de fleste tilfælde ikke er farligt, og at det er et midlertidigt fænomen, der forsvinder kort tid efter træningen er afsluttet.

 

Anders Skjerbæk: Symptomforværringer er ikke farlige, men man skal finde ud af, hvordan man bedst håndterer det, når det sker. Nogle skal træne intervaltræning og holde flere pauser undervejs. Andre har måske bare brug for én pause undervejs for at holde symptomerne nede, mens andre igen kan udleve en løbetur uden pauser og vente med at betale prisen til bagefter. Men det skal være sådan, at symptomerne normaliseres igen rimeligt hurtigt efter træningen, for ellers har man overtrænet. 

 

Kan man træne sig fra symptomforværringer? 

Ulrik Dalgas: Vi oplever, at konditionstræning er noget af det, der giver flest symptomforværringer, hvilket skyldes, at kropskernetemperaturen bliver højere under konditionstræning end under de fleste andre træningsformer. Det er en udfordring da mange personer med MS er temperaturfølsomme. Vi ser dog meget ofte, at hvis man får de her symptomforværringer, men bliver ved med at træne over en længere periode, så kan man ret hurtigt mærke, at der sker en nedsættelse af symptomforværringerne. 

 

Hvad skal man gøre, hvis man lider af varmeproblemer, når man løber?

Anders Skjerbæk: Der er mange med sclerose, der oplever, at der er noget galt med deres temperaturregulering, når de dyrker motion. I forhold til løb er nedkøling og masser af væske en mulighed. Der er nogen, der bruger køleveste, men man kan også have styr på, at der er god ventilation, mens man træner. Man kan også vælge en anden form for træning, såsom styrketræning, hvor kropstemperaturen ikke stiger så meget. 

 

Hvordan påvirker konditionstræning sclerosetræthed? 

Ulrik DalgasVi oplever faktisk, at der er nogen former for sclerosetræthed, som påvirkes rigtigt positivt af træning. Man skal lige holde ud de første to-tre uger, hvor træningen godt kan udløse en vis forværring af trætheden, men derefter begynder man at mærke en forbedring af det generelle træthedsniveau. 

 

Hvordan oplever du, at den generelle holdning til træning er, blandt mennesker der har sclerose? 

Anders Skjerbæk: De fleste personer, der har sclerose, som jeg møder, er efterhånden meget oplyste omkring træningens positive effekter. Men der er stadig mange, der kan være bange for at træne, fordi de oplever symptomforværringer. Den del har brug for mere støtte og vejledning, så de ikke får for lavt udbytte af deres træning, fordi de er bange for de symptomer, de kan få, mens de træner. 


Hvad bør man gøre, hvis man har sclerose og ønsker at starte med at løbe? 

Ulrik Dalgas: I første fase kan det kræver det en professionel vurdering af, om det er hensigtsmæssigt og sikker at løbe, hvis man hører til gruppen med f.eks. balanceproblemer eller udtalt dropfod. Hvis der er grønt lys til at gå i gang, så er grundreglen, at man skal prøve at se det som et længere projekt, hvor man ikke skal toppe efter fem uger. Man skal tage sig god tid og bygge løbetræningen stille og roligt op, så man ikke får skader eller overbelaster dig selv. Men samtidig skal man heller ikke være bange for at udfordre sig selv undervejs, da det er et must for at opleve vedvarende forbedringer. 
 

Anders Skjerbæk: Hvis man synes, at det kunne være sjovt at komme i gang med at løbe, så kan man sagtens forsøge. Man skal bare være opmærksom på, hvordan kroppen reagerer på det, og om man kan tage kontrol over symptomerne, så man ikke udsætter sig selv for potentiel fare. Derfor er det så vigtigt, at man får rigtig støtte, råd og vejledning i forbindelse med opstarten, så man kan styre det.  

 

 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.