Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores udgifter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores udgifter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Psykologsamtaler, der virker
d. 1 februar 2011

Brugerne af psykologordningen i Scleroseforeningen oplever god effekt af samtalerne. Det konkluderer stor og unik evaluering af ordningen

Tekst af Peter P. Christensen

Scleroseforeningens psykologtilbud er blevet evalueret i en større undersøgelse. Hovedkonklusionerne er, at effekten af at snakke med en psykolog, når man har sclerose, er god. De bedste effekter fås, når det drejer sig om afklaring af egen situation i forhold til ressourcer og arbejde og uddannelse. Den mindste effekt af psykologbehandling opnås, når det drejer sig om fysisk formåen og træthed.
Samtidig konkluderer undersøgelsen, at dem, der har fået mest psykologbehandling, har fået mest ud af det, og at dem, der har et stærkt personligt netværk får mere ud af det, end dem, der ikke har så stærkt et netværk.
Baggrunden for undersøgelsen har været at undersøge og synliggøre psykologtilbuddet i Scleroseforeningen. Foreningen har hidtil manglet en evaluering af psykologtilbuddet. Det er der nu rådet bod på. Målet har været at synliggøre, hvad psykologerne laver, måle effekten af tilbuddet og videreudvikle det.

Evaluerer virkningen

Undersøgelsen er en såkaldt ”virkningsevaluering”, som er bygget op i en tredelt model: Del et er en programteori, der opstiller en række teser eller antagelser af, hvad det er psykologtilbuddet er – opstillet af de fire psykologer, der arbejder i sekretariatet. Del to er en kvalitativ analyse ud fra den opstillede programteori, og del tre er en kvantitativ undersøgelse ud fra samme.
Psykolog Michael Nissen har været intern projektleder på undersøgelsen, og han forklarer, at programteorien er en beskrivelse af, hvad psykologtilbuddet er i dag – set med psykologernes briller.
”Det er det, vi gør for eksempel i forhold til mennesker med sclerose og depression. Vi har opstillet nogle betingelser: hvad skal der til for at opnå en effekt på dette område? Det kan for eksempel være relevant uddannelse. Derefter har vi opstillet resultat eller virkning. Det er det, som vi psykologer mener, er virkningen af behandlingen. På den måde har vi opstillet en programteori med 12 antagelser eller teser indenfor forskellige områder,” forklarer Michael Nissen.

Unik undersøgelse

Ud fra programteorien har et eksternt konsulentfirma lavet en kvalitativ analyse. De har interviewet 18 mennesker med sclerose i en time, alle personer, der har benyttet sig af psykologtilbuddet i foreningen. De har så analyseret programteorien sammen med de 18 interview og lavet en række konklusioner på det. Den rapport er så røget videre til CASA (Center for Alternativ Samfunds Analyse), der har lavet et spørgeskema ud fra den. Det spørgeskema er sendt ud til 204 brugere, hvoraf 70 procent har svaret. Det giver et unikt set up, som ikke er set andre steder.
”Det er ikke set før indenfor psykologisk behandling af sclerose, at man bruger dette tredelte design. Det gør, at vi har fået et helt specifikt materiale, som er meget brugbart,” forklarer Michael Nissen, der har holdt oplæg i udlandet om det unikke set up.
De 18 kvalitative interview er udmundet i rapport 1, mens resultaterne fra spørgeskemaerne er samlet i rapport 2.
”Rapport 1 er en virkningsevaluering, der viser os, hvad der virker for hvem, hvordan, hvornår og under hvilke betingelser. Metoden, som de eksterne konsulenter har benyttet, er, at de har taget de antagelser, vi har opstillet og testet dem blandt klienterne,” forklarer Michael Nissen.

Eksempler på antagelser og opbygning

Psykologerne har opstillet 12 antagelser. Her er et eksempel på den metodiske tilgang:

Den 2. antagelse i programteorien

- handler om selvværd og selvforståelse. Den lyder: ”Vi antager, at sclerose påvirker ens selvværd og selvforståelse. Opfattelsen af at have ressourcer rammes” Psykologerne beskriver, hvad de gør: ”vi hjælper klienten til at have en balance mellem selvværd og ressourcer  og det at have fået en alvorlig sygdom. Vi snakker både om krisereaktioner og selvforståelse.”

Hvad er betingelserne?
Vurdering af klientens krisereaktion. Hjælper med finde klientens ressourcer. En betingelse er, at psykologen har en viden om krisereaktioner.

Resultat/effekt:
At klienten ser, mærker og bliver bevidst om sine ressourcer igen. At klienten får skabt en ny identitet, hvor sygdommen bliver en del af identiteten.

I de kvalitative interview er så opstillet spørgsmål:
Holder denne antagelse?
Her svarer en af deltagerne i undersøgelsen:
”Hva’ f…… tænker jeg så, er jeg blevet social taber? … jeg er blevet 20 år ældre på kort tid… jeg har mistet noget – dybest set mig selv”

Effekten:
Her svarer en deltager:
”Psykologen fik mig til at indrømme, at det er en facade. En, jeg skal arbejde med. At jeg skal tage imod hjælp i stedet for at lukke mig inde. Det har jeg kunnet bruge til noget. Det er vejen frem. NN var sød og rar. Det føltes ikke som et nederlag at være ved det”

Konklusionen:
Og så konkluderes det i rapporten fra konsulenterne:
”Samtalerne gør, at klienterne i højere grad fokuserer på deres styrker, og at de arbejder videre med tankerne efter samtalerne. Deltagernes udtalelser viser også, hvordan de støttes i at lægge nye planer og får mod til at gennemføre en del af dem. Samtalerne viser også, hvordan deres syn på sygdommen bliver en integreret del af deres liv og selvopfattelse – uden at der er tale om mirakler. Dette punkt i programteorien holder.”

Derefter er punktet blevet evalueret i den kvantitative analyse. Konklusionen:
”2. antagelse om selvværd og selvforståelse stillede vi også direkte spørgsmål om, her ligger udbyttevurderingerne nogenlunde i midten”

Antagelse nummer 9:

Et andet punkt i programteorien er punktet om ”psykologens sclerosefaglige indsigt. Vi antager, at det gør en forskel, om psykologbistanden er med eller uden sclerosefaglig indsigt”.

Hvad gør psykologerne?
”Når det er relevant, bibringer psykologen specialviden om sclerose for eksempel ved at svare på klientens spørgsmål om sclerose blandt andet ved at nuancere klientens angstfyldte forestillinger eller fantasier om sygdommen”.

Betingelse:
At psykologerne har specialviden om sclerose.

Resultat/effekt:
Klienten får ro, får større viden om sclerose. Klientens forståelse af egen situation øges, og klienten bliver bedre til at mestre sclerosen.  Klienten bliver tryg ved at psykologen har en faglig viden om sclerose.

Konsulenterne konkluderer:
Alle nævner, at det er vigtigt, at psykologerne har en faglig viden om sclerose. De siger, at de bliver forstået og ikke behøver spørge så meget. En klient udtrykker det sådan:
”Det betyder alt for mig (at NN har sclerosefaglig indsigt). Jeg ville ikke orke at skulle sidde og sætte en anden (”almindelig psykolog”) ind i min sygdom. Så var jeg ikke kommet i gang med psykologhjælpen”

Konsulenterne konkluderer:
”Alle de interviewede nævner den tillid og tryghed, det giver, at psykologen har kendskab til sclerosens forskellige forløb, at de kan tale frit om deres skræmmebilleder og få trøst og viden og hjælp. Dette punkt af programteorien holder”

Klienternes vurdering af effekten, er at de føler ro og en følelse af tryghed.
I den kvantitative analyse konkluderes følgende i forhold til dette punkt:
”Der er ingen tvivl om, at det betyder meget for brugerne, der udtrykker stor tilfredshed med, at psykologerne har viden om sygdommen

Hvad skiller sig ud i undersøgelsen?


Den kvantitative undersøgelse viser, at brugere med et lille personligt netværk får mindre ud af psykologtilbuddet. De er ligeså tilfredse med tilbuddet, men vurderer, at deres effekt er mindre.
”Det har man allerede taget højde for i dag ved at tilbyde flere timer til denne gruppe,” siger Michael Nissen.

I den kvantitative undersøgelse har deltagerne desuden pointsat en række områder, som de vurderer på en skala fra 1-5. Resultaterne viser, at brugerne er meget tilfredse med psykologerne. De er gode til at lytte, har et godt kendskab til sclerose, og kemien vurderes som rigtig god.
På spørgsmålet om samtalerne levede op til forventningerne, ender svargennemsnittet på 3,7, mens det på spørgsmålet om, klienten ville anbefale det til andre, ender på 4,4 – hvor 5 altså er det højeste.
Det højeste udbytte har klinterne fået indenfor områderne: prioritering af, hvad der er vigtigt for vedkommende, afklaring af, hvad de kan, og afklaring i forhold til arbejde og uddannelse.

Det mindste udbytte kommer på områderne: hvad klienten kan overkomme i hverdagen og deres fysiske formåen. Desuden opnår klienterne mindre effekt i forhold til at føle sig mindre trætte, til at føle de har fået bearbejdet seksuelle problemer og i forhold til at være  blevet bedre til at koncentrere sig.
”Grunden til, at udbyttet er mindre her, skyldes, at disse temaer har at gøre med neurologiske ændringer. Dette kan være givtigt at tale om, men problemet kan ikke løses gennem samtale med en psykolog,” siger Michael Nissen. 
I forhold til hvem der har fået mest udbytte, konkluderer den kvantitative rapport desuden, at dem, der har fået 5 samtaler eller flere, har fået det bedste udbytte.

Psykologerne ser frem

Samlet set har psykologerne – og Scleroseforeningen – fået et veldokumenteret materiale, der klargør, hvad psykologtilbuddet indbefatter, og hvilken effekt klienterne har ud af det.
”Vi er meget glade for den samlede undersøgelse, der for første gang viser, hvad psykologtilbuddet gør, og hvad folk får ud af det. Der er en masse konklusioner, der dokumenterer effekten, og samtidig er der en række områder, som gør det nemmere for os at tilrettelægge fremtidens tilbud til klienterne. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at klienterne har rigtig god effekt af psykologtilbuddet. Det har vi nu fået dokumenteret,” siger Michael Nissen.


 

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy