Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Pres på sundhedsministeren for at genindføre vederlagsfri fysioterapi
d. 30 august 2010

Lars Løkke Rasmussen er kaldt i samråd, og SF’s sundhedsordfører har fremsat beslutningsforslag om at sikre gratis fysioterapi til sygdomsramte, der risikerer at tabe funktionsevner.

Lars Løkke Rasmussen er kaldt i samråd, og SF’s sundhedsordfører har fremsat beslutningsforslag om at sikre gratis fysioterapi til sygdomsramte, der risikerer at tabe funktionsevner.

 

 

Af Line S. Riis

 

 

Der arbejdes aktivt på Christiansborg for at hjælpe scleroseramte, så de igen kan få vederlagsfri fysioterapi.

Flere folketingspolitikere har stillet spørgsmål til sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, og nu er ministeren blevet kaldt i samråd i Sundhedsudvalget.

"Jeg synes, at ministeren har behandlet scleroseramte ualmindelig dårligt ved at fjerne en ordning, de kunne have glæde af, uden at sætte noget andet i stedet," siger sundhedsordfører for Socialdemokraterne, Jens Peter Vernersen, som har indkaldt til samrådet.

 

Her bliver ministeren bedt om at "redegøre for, hvordan sclerosepatienter og andre patientgrupper, der har mistet retten til vederlagsfri fysioterapibehandling omgående kan få genoprettet disse rettigheder, således at deres livskvalitet ikke forringes".

 

 

Kun gratis for svært fysisk handicappede

Indtil oktober 2005 kunne alle scleroseramte få gratis fysioterapi. Men på baggrund af en udmelding fra Sundhedsstyrelsen blev ordningen ændret uden varsel, således at det udelukkende er scleroseramte, der bruger hjælpemidler eller får hjælp i hjemmet, som er berettiget til vederlagsfri fysioterapi.

De cirka 2.000 scleroseramte, der ikke opfylder dette handicapkriterium, kan derfor ikke længere få betalt deres fysioterapi, som typisk koster 1.000 kroner om måneden. Scleroseforeningen har fået mange henvendelser fra medlemmer, der er fortvivlede over at få det dårligere, fordi de må undvære fysioterapien.

 

 

Fysioterapi afhjælper som bekendt smerter, men behandlingen kan også hjælpe scleroseramte med symptomer som føleforstyrrelser, spasmer, vandladningsproblemer samt ikke mindst den invaliderende sclerosetræthed.

 

 

Forslag modtages positivt

Parallelt med indkaldelsen til samrådet har SF’s sundhedsordfører Anne Baastrup sammen med partifællerne Kamal Qureshi og Ole Sohn fremsat et forslag til en folketingsbeslutning, som opfordrer regeringen til at sikre, at personer med sygdom, der indebærer forudsigeligt tab af funktionsevner, kan få vederlagsfri fysioterapi – også selv om de ikke er svært fysisk handicappede.

 

 

Udover Socialdemokraterne er også Det Radikale Venstre positive over for SF’ernes forslag:

"Overordnet støtter jeg, at der ydes vederlagsfri fysioterapi til sclerosepatienter og andre lignende patienter – også før de bliver ’svært handicappede’. Det er helt uholdbart, at Sundhedsstyrelsen bare i ét pennestrøg har indskrænket det tilbud – uden en forudgående debat," siger partiets sundhedsordfører Charlotte Fischer.

 

Forslaget har endnu ikke været i 1. behandling. Derimod finder samrådet i Sundhedsudvalget snart sted, nemlig torsdag den 1. marts 2007. Her vil Scleroseforeningen vil være stærkt repræsenteret på tilskuerrækkerne.

 

 

En af de politikere, der hen over vinteren har stillet spørgsmål om sagen til Lars Løkke Rasmussen, er medlem af Sundhedsudvalget René Skau Björnsson (S). Han håber, at samrådet vil give ministeren anledning til at ændre på sin hidtidige opfattelse:

"Endnu er der ikke sket noget. Nu håber jeg på, at ministeren vil sige, at det er uholdbart, og at han snarest vil råde bod på det."

 

Læs beslutningsforslaget fra SF her

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy