Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Populær efterårsferie i feriebyen er tilbage
d. 11 august 2010

Igen i år er det muligt for Scleroseforeningen at arrangere en efterårsferie fuld af aktiviteter for forældre med sklerose sammen med deres børn

Sidste år blev det en stor succes, og den gentages nu. Flere private fonde har støttet arrangementet, og prisen for en hel uge fra lørdag d. 16. oktober til lørdag d. 23. oktober (uge 42) er derfor kun 1000 kroner.

Hvem kan deltage?

Forældre med MS – par eller enlige – med deres egne børn i alderen op til 14 år.

Hvad indeholder ferien?

For de 1.000 kr. får hver familie ét af Feriebyens 44 feriehuse samt varieret underholdning og aktiviteter for børnene i løbet af ugen, f.eks. mulighed for at deltage i kinoaften, besøg på
brandstationen, Zzzzov med hajer, bankospil, madlavning med fællesspisning, fisketur, Cirkus samt Café Mødestedet.
Voksne kan deltage sammen med børnene i mange af arrangementerne eller mødes med andre som har MS f.eks. i fælleshuset. Det endelige program tilsendes sammen med bekræftelsen på din deltagelse midt i september. Der er stor rift om pladserne, og da vi gerne vil give så mange som muligt denne oplevelse, må du regne med at dele et hus med en anden enlig med børn, hvis du kommer alene. Slutrengøring i feriehuset er inkluderet i de 1.000 kroner.

Hvad skal I selv betale?

Rejsen frem og tilbage, egen husholdning, lommepenge, evt. entréer, energi- og telefonforbrug i huset samt drikkevarer ved fællesarrangementer. Derudover sælger Feriebyen pejsebrænde,
linnedpakker m.v. Der kan ikke søges legater i Scleroseforeningen til opholdet eller til transport.

Tilmelding

Ring til Scleroseforeningen på
tlf. 3646 3646 og bestil et tilmeldingsskema.

Ved overtegning oprettes en venteliste. Ca. midt i september vil de heldige familier få tilsendt bekræftelse på deltagelse, praktiske oplysninger og program.

OBS: I det nyeste nummer af MagaSinet står der på side 18, at efterårsferien er gratis. Det er en fejl, ovenstående priser er korrekte. Vi beklager fejlen.

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy