Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Politikerne blev klogere på sclerose
d. 16 juni 2012

Jesper Moesbæk og Lisbeth Jensen havde travlt på Folkemødet med at fortælle politikerne om livet med sclerose

Viden er magt, også selv om man er i mindretal. Så I har en vigtig opgave med at få os politikere gjort klogere på sygdommen sclerose. Denne konstatering kom fra folketingsmedlem Tom Behnke (K), da han deltog i Scleroseforeningens dialogmøde lørdag ved Folkemødet.

Og en række politikere blev gjort klogere på sygdommen sclerose ved Folkemødet. Ikke mindst takket være to af foreningens informatører, Lisbeth Jensen og Jesper Moesbæk. De har begge sclerose og var i dialog med mange politikere og fortalte om, hvordan det kan være at leve med sclerose.

Især på turene med galeasen Mester var der en sjælden god mulighed for at få tid til at gøre politikerne klogere, og den mulighed blev benyttet flittigt.

Den gode mulighed for dialog med politikerne betød da også, at Mester allerede er chartret til næste års Folkemøde, hvor endnu flere politikere skal gøres lidt klogere.

Scleroseforeningens telt på Allinge havn blev også flittigt besøgt, og her blev gæsterne gjort klogere på sclerose blandt andet gennem et spørgeskema, der relaterede sig til udstillingen i teltet

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy