Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Perleplader og små heltinder

Veninderne Melanie og Freja besluttede sig for, at de også ville være med til at kysse sclerose farvel som en del af forårets kampagne, og de solgte derfor perleplader foran den lokale Rema1000 i Valby i weekenden den 18. – 20. maj.

Melanie og hendes gode veninde Freja besluttede sig for, at de også ville være med til at støtte op om kampagnen Kys Sclerose Farvel, der afsluttes den 31. maj. Først vidste de ikke, hvordan de skulle gribe det hele an, og spurgte derfor Melanies mor Mia Wolffbrandt til råds. Mia har selv sclerose, og hun har haft det i 9 år, siden hun var 21 år gammel. Da Mia foreslog dem at lave perleplader, var de hurtigt med på idéen, og de har igennem de sidste par måneder produceret alt fra perleskåle til kryds og bolle-spil.

Nu er de klar til at sælge ud, og den lokale Rema1000 i Valby tog positivt imod de to pigers anmodning om at sælge perler foran butikken.

Stolt mor

Mia er stolt over de to pigers engagement i Kys Sclerose Farvel, og deres lyst til at hjælpe med at indsamle penge til forskning i sclerose.

”Jeg bliver meget rørt, når jeg ser, hvor meget de går op i det. Det betyder meget for mig, og især fordi Melanie har svært ved at tale om min sygdom. Det er dejligt at se ens familie støtte op omkring en sygdom, jeg ikke havde set komme. De er mine små heltinder," siger Mia Wolffbrandt.

 

 

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy