Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Patienter søges til patientpanel
d. 14 februar 2012

Vil du være med i "Tværfagligt Videnscenter for Patientstøttes" patientpanel?

Scleroseforeningen har fået mulighed for at indstille patienter til Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte gennem Danske Patienter.

Videnscentret er startet op i august 2011 og er beliggende på Rigshospitalet. Formålet er at indsamle, udvikle, implementere og formidle viden om psykisk, psykosocial, eksistentiel og religiøs patientstøtte. Og herudover driver centret også netværksaktiviteter - både for patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle - samt egne forsknings- og udviklingsprojekter.

Patientpanelet

Formålet med at etablerer patientpanelet er dels, at patienterne skal føle sig hørt og set som hele mennesker med egne værdier og behov. Derudover vil diskussionerne kunne give Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte inspiration og pejling til fremtidige projekter og fokusområder.

Der efterspørges patienter der opfylder følgende kriterier:

- Nuværende eller tidligere patienter, der vil bidrage med deres egne oplevelser og erfaringer med de psykologiske, psykosociale, eksistentielle og religiøse aspekter af det at være patient.
- Patienter med forløb på Rigshospitalet eller alternativt fra Region H
- Patienter med interesse for at bidrage til centrets arbejde på patientstøtteområdet.

Første arrangement finder sted torsdag d. 8. marts kl. 10.00-12.00 på Rigshospitalet, auditorium 1, afsnit 2091, opgang 2, 9. etage.

 

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy