Gå til hovedindhold

Patienter søges til forskningsprojekt om træthed

15. april 2015
Kort fortalt
Hvidovre Hospital søger forsat personer med attakvis sklerose til et forskningsprojekt om træthed hos mennesker med sclerose

Indtil videre har der været stor støtte til projektet og 38 personer med sklerose og 22 raske personer har deltaget i de forskellige undersøgelser, som forskningsprojektet består af.
Undersøgelserne vil fortsætte til og med juli i år, så der er forsat mulighed for at deltage. Måske det har din interesse?

Baggrund for projektet

Træthed er et meget hyppigt og invaliderende symptom hos mange mennesker med sclerose. Årsagen til trætheden kendes ikke, men man ved at baggrunden for den fysiske træthed ligger i hjernen og ikke i musklerne. Forskere på Hvidovre Hospital og Rigshospitalet har en mistanke om, at årsagen til trætheden skyldes en forandring i samspillet mellem de områder i hjernen, der samarbejder ved dannelsen af en bevægelse.

Projektets formål

Forskerne ønsker derfor at undersøge, om det er rigtigt at fysisk træthed ved sclerose skyldes en fejl i samspillet mellem forskellige hjerneområder, så man på længere sigt kan udvikle en behandling, der kan mindske trætheden. Til undersøgelsen søger de nu mennesker med sclerose.
Du kan muligvis deltage hvis du:
• Er 18-55 år
• Er højrehåndet
• Har attakvis sclerose
• Har mild sclerose
• I øvrigt er sund og rask
• Vil tage 4 ugers pause fra behandling med Modiodal (medicin mod træthed)

Du kan ikke deltage hvis du:
• Har fået ny sclerose medicin inden for de sidste 3 måneder
• Har haft et attak inden for de sidste 3 måneder
• Har andre medicinske eller psykiatriske sygdomme
• Har metal indopereret
• Er gravid

Deltagelse indebærer:

1. Undersøgelsesgang: Samtale med og undersøgelse af en læge. Gangmønster undersøgelse (i alt 3 timer).

2. Undersøgelsesgang: MR skanning og måling af hjerneaktivitet via en hætte med elektroder (EEG) (i alt 5 timer).

Såfremt man er interesseret er der evt. senere mulighed for at deltage i 2 yderligere undersøgelser. Men man kan godt vælge kun at deltage i første og anden undersøgelsesgang, og dermed takke nej til tredje og fjerde undersøgelsesgang.

3. Undersøgelsesgang: Magnetisk hjernestimulation (TMS) (i alt 2 timer).

4. Undersøgelsesgang: Måling af hjerneaktivitet gennem en hætte med elektroder (EEG), stimulation af perifere nerver og magnetisk hjernestimulation (TMS) (i alt 5 timer).

Projektet er godkendt af Datatilsynet (j.nr.: 2007-58-0015) og videnskabsetisk komite (H-4-2013-182) og støttet af Scleroseforeningen. Der gives en timebaseret økonomisk ulempegodtgørelse.

Du kan læse en uddybning af forskningsprojektet her.

Sådan tager du kontakt

Hvis du ønsker at deltage eller høre mere om forskningsprojektet, så skriv til læge og ph.d. studerende Olivia Svolgaard på MR-forskningssektionen på Hvidovre Hospital via e-mail: oliviamrs@drcmr.dk.

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.