Gå til hovedindhold

Patienter med primær progressiv sclerose søges til behandlingsforsøg med Tecfidera

27. september 2017
Kort fortalt

Dansk Multipel Sclerose Center på Rigshospitalet søger patienter med primær progressiv multipel sklerose til at deltage i et behandlingsforsøg med Tecfidera.

Thumbnail

Dansk Multipel Sclerose Center på Rigshospitalet søger patienter med primær progressiv multipel sklerose til at deltage i et behandlingsforsøg med Tecfidera. Forsøget er godt i gang, og en stor del af patienterne er allerede i gang med medicinen. Der er deltagere fra alle dele af Danmark, og der skal indgå i alt 54 patienter i forsøget. 

Det skal man kunne

For at være egnet til forsøget skal man som minimum kunne gå 20 meter (eventuelt med stok eller rollator) og være villige til at få lavet MR skanning og få taget en prøve af rygmarvsvæsken (lumbalpunktur) samt være højst 65 år  gammel. I de første 48 uger af forsøget får halvdelen af deltagerne Tecfidera, mens den anden halvdel får kontrolmedicin (placebo). Derefter vil man kunne fortsætte i yderligere 48 uger med Tecfidera. 

Kontakt 

Bag forsøget står professor Finn Sellebjerg, som med forsøget ønsker at undersøge, om Tecfidera har effekt ved primær progressiv multipel sklerose, og i så fald hvordan det virker. Hvis dette har fanget din interesse, er du meget velkommen til at skrive en mail til Scleroseklinikken på Rigshospitalet, hvorefter du vil blive ringet op af en læge, der kan fortælle mere om forsøget.

Husk at skrive telefonnummer i mailen:
scleroseklinikkenblegdamsvej.rigshospitalet@regionh.dk

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.