Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Patientens dilemma
d. 29 september 2011

Kronisk syge mangler en forløbskoordinator, konstaterede Mette Bryde Lind ved konference i Region Hovedstaden

"Sammenhængende sundhed på patientens præmisser."

Sådan lød overskriften, da direktør i Scleroseforeningen Mette Bryde Lind onsdag talte ved Region Hovedstadens konference om en styrket indsats for mennesker med kronisk sygdom.

Patienten bliver en brik

”Mange patienter føler, de bliver en brik i systemet. Behandlerne har deres egne mål, og på egne præmisser giver de ydelserne, og det sker ikke med udgangspunkt i den enkelte patients sygdom. Det betyder ofte, at patienten får løst et enkelt problem på en højt specialiseret måde, men vedkommende sidder tilbage med 10 ubesvarede spørgsmål. Det gør patienten frustreret, magtesløs og passiv for egen behandling,” konstaterede Mette Bryde Lind.

Svær kommunikation

Scleroseforeningens direktør er Danske Patienters repræsentant i Sundhedsstyrelsens styregruppe for kronisk sygdom, og ved konferencen pegede hun på kommunikation på tværs af sundhedsvæsenets sektorer og med patienten som den største udfordring, når det gælder de kronisk syge:

Forløbskoordinator kan hjælpe 

”Derfor skal patienten have en forløbskoordinator. Denne skal sikre, at udredningen, behandling og rehabilitering gennemføres ud fra en individuel tilpasset plan, så de relevante indsatser gennemføres inden for de fastlagte tidsfrister osv.”
Blandt andet i Norge fungerer en sådan ordning med succes, og Mette Bryde Lind ønskede på vegne af Danske Patienter, at det også i Danmark bliver patientens rettighed at få en forløbskoordinator.

 

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy