Gå til hovedindhold

Pacemaker sætter gang i benene

5. maj 2017
Kort fortalt

En indopereret pacemaker kan få personer med rygmarvsskader på benene igen. Den revolutionerende teknik kan muligvis også give førligheden tilbage til sclerosepatienter. Dansk forsker ser store perspektiver ved metoden.

Thumbnail

Det virker som magi. Med et par tryk på en fjernbetjening bøjer og løfter den 25-årige Sofie Mikkelsen pludseligt sit ben for første gang i 16 måneder, efter at hun har været lam og kørestolsbruger siden en trafikulykke i julen 2015. 

DR viste søndag den 23. april et indslag i TV-avisen om en ny banebrydende teknik, hvor den franske kirurg Marc Possover indoperer en pacemaker og elektroder i bækkenet på lamme patienter med rygmarvsskader.

Læs historien om Sofie Mikkelsen på DRs hjemmeside her, og se videon hvor hendes ben bevæger sig for første gang i 16 måneder.

Strøm fra pacemaker til muskler

Princippet er, at en ganske svag strøm fra pacemakeren kontakter elektroderne, der så stimulerer de nerver, der går ned i musklerne i hoften og knæene.

Stimulationen skal gerne gøre musklerne aktive igen, så personen med tiden selv får kontrol over dem. Med en trådløs fjernbetjening kan patienten selv kommunikere med pacemakeren.

Teknikken kan med tiden også blive en gevinst for sclerosepatienter med plaks i nakke og rygmarv (spinal sclerose), og til patienter med tranversal myelitis.

Ingen ved helt præcist, hvorfor og hvordan teknikken virker. Det er f.eks. uklart hvordan de elektriske signaler får kontakt til, og stimulerer, nerver under skadestedet på personer med rygmarvsskade.

Undersøger metoden i 20 patienter med rygmarvsskade

Et forskerhold på Vestdansk Center for Rygmarvsskade følger i øjeblikket Sofie Mikkelsen og tre andre nøje udvalgte patienter med lammelse i underkroppen, som også har fået indopereret en pacemaker. 

Til efteråret starter de samtidig et forsøg med 20 traumepatienter med rygmarvsskade, hvor halvdelen vil blive opereret, mens den anden halvdel vil fungere som kontrolgruppe. Alle patienter vil gennemgå et intensivt 1-årigt træningsforløb efterfølgende. 

Kan give viden om hvordan nerver og muskler genopbygges

”Det er en meget spændende teknik, hvor vi gerne vil vide mere om hvordan nervebanerne igen kan snakke sammen, hvordan det ændrer muskelfunktionerne, og hvordan nedbrudt muskelvæv kan genopbygges”, fortæller overlæge og forskningsleder, Helge Kasch.

De har nu fået etableret et operationsteam, der har ekspertisen til at udføre behandlingen.

Der findes ca. 3.500 danskere med rygmarvsskade, og en stor del af dem vil sandsynligvis kunne opereres med denne metode, hvis den viser sig effektiv.

Også perspektiver for nogle sclerosepatienter

"Det her har perspektiv ikke bare for mennesker med rygmarvsskade, men også for andre typer af neurologiske sygdomme, hvor rygmarven rammes, herunder sclerose”, siger Helge Kasch, og uddyber:

"Det er særligt personer med rygmarvs-sclerose og plaks i den lavere del af rygmarven, der muligvis kan få gavn af pacemakeren. Det er vigtigt for effekten, at hjernen er så intakt som muligt, så der er nok raske nerveforbindelser til at reagere på stimuli”. 

Opnår gangfunktion og færre smerter

Ved at kombinere de elektriske stimuli med træning af musklerne, ser patienterne ud til at kunne genvinde evnen til at støtte på benene, og mange af de hidtil opererede (i alt 28 personer på verdensplan) har opnået gangfunktion. 

”Næsten alle har fået det bedre og oplever færre smerter og spasmer; andre er blevet i stand til at stå og gå lidt igen”, fortæller Helge Kasch, og pointerer, at det avancerede system gør det muligt at skræddersy en effektiv træningsplan til den enkelte persons behov:

Hård træning og tålmodighed

”Patienterne får en Ipod-lignende device i hånden og udover muligheden for at skrue op og ned for strømmen, kan de indtil videre vælge mellem 16-20 individuelle stimulationsprogrammer. Men det kræver hårdt arbejde, træning, tålmodighed og selvdisciplin. De patienter, der har fået tilbudt behandlingen, skal være meget ihærdige".

”Rent praktisk kan vi også forestille os, at når metoden bliver forfinet, så vil det være muligt at stimulere bestemte muskelgrupper; f.eks. muskler i blære, baller, hofter og knæ”, slutter Helge Kasch.

HVORDAN KAN EN PACEMAKER FÅ GANG I BENENE?

  • Pacemakeren placeres under huden på maven og elektroderne i bækkenet. 
  • Fra bækkenet bliver der sendt elektriske signaler til muskler i knæ og hofte
  • Signalerne får kontakt til strømmen i de raske nerver over rygmarvsskaden, så der igen kan skabes forbindelse helt op til hjernen.

 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.