Gå til hovedindhold

Pårørendemøder i hele landet

18. april 2013
Kort fortalt
Scleroseforeningen inviterer alle pårørende til en aften med oplæg og mulighed for at snakke med andre. Møderne foregår ni steder i landet

Som pårørende til et familiemedlem eller en ven med sclerose, kan man let føle sig overladt til sig selv med de mange spørgsmål og bekymringer, der naturligt opstår, når man pludselig får sygdommen tæt ind på livet. Man vil måske gerne spare den, der har sclerose for alle spørgsmålene, men man trænger til nogle svar og nogen at tale med.


Derfor inviterer foreningen igen alle pårørende til en aften ni steder i landet med oplæg om netop det at være pårørende og en snak med andre, der er det.

Se hvor og hvornår møderne foregår

”Mange med sclerose er glade for, at foreningen laver disse arrangementer for pårørende, så de ikke altid selv skal forklare om sygdommen og dens eventuelle følger” siger organisationskonsulent Inger Kondrup og fortsætter:

”Desuden er det nu engang en helt anden situation at være pårørende frem for at være den, der har fået diagnosen. Familierne kan have stor gavn af, at også de pårørende kender de tilbud, der findes i foreningen. Men især fornemmer jeg, at det er givende, når pårørende møder andre pårørende, som også er partnere, teenagere eller forældre til en med sclerose og får en snak med nogen der lige præcis ved hvad de mener, faktisk fortsætter snakken ofte udenfor på fortovet, når det egentlige møde er forbi. Nogle pårørende trænger faktisk til en aften, hvor der bliver set på sclerose med deres briller”.

Derfor er denne aften også udelukkende for de pårørende. ”Vi er nødt til at begrænse os, så møderne er altså uden dem det altid handler om, nemlig dem med sclerose. De har fri denne aften”.

Se hvor møderne er og tilmeld dig her
 

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.