Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Omtanke for de svage
d. 31 marts 2011

Formanden for Danske Handicaporganisationer Stig Langvad har skrevet åbent brev til Claus Hjort Frederiksen om kommunernes angreb på mennesker med handicap

”Der skal ikke herske nogen tvivl om, at handicaporganisationerne er dybt bekymrede over udmeldingerne fra forhandlerne fra kommunerne vedrørende dette års aftale mellem dig og KL.”
Sådan skriver formanden for Danske Handicaporganisationer Stig Langvad i et åbent brev til finansminister Claus Hjort Frederiksen.

Væk med klager og skøn

Stig Langvad nævner følgende to udmeldinger fra landets borgmestre, som årsag til bekymringen:

  • Det nuværende klagesystem skal begrænses betydeligt i sine muligheder for at ændre ulovligheder og urimeligheder i de kommunale beslutninger over for borgere, der har behov for hjælp efter gældende lovgivning.
  • Det individuelle skøn i visitationen skal elimineres til fordel for faste kvalitetsstandarder med mulighed for at bestemme den maksimale ydelse til borgerne uanset deres behov.

Tak for større omtanke

Formanden for DH konstaterer, at med borgmestrenes udmeldinger true borgernes retssikkerhed i et omfang, der ikke er et velfærdssamfund værdigt.

”På forhånd tak for større omtanke for de svageste og mest sårbare i samfundet,” skriver Stig Langvad til finansministeren, efter at han i en række punkter har påpeget, hvordan kommunerne svigter de svageste i samfundet.

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy