Gå til hovedindhold

Nyt nyhedsbrev sætter fuldt spot på ressourceknapheden på landets scleroseklinikker

23. februar 2017
Kort fortalt
MS Tidsskrift lyder titlen på et nyt elektronisk nyhedsbrev, der udkom i dag. Artikel for artikel endevendes ressourceproblemerne på landets scleroseklinikker. Det sker med bidrag fra en lang række ledende scleroseneurologer og Scleroseforeningen. Se link til nyhedsbrevet nederst.
Thumbnail

I dag så første nummer af et nyt sundhedspolitisk nyhedsbrev om sclerose og sclerosebehandling dagens lys. Og det gik ikke stille for sig. I en række artikler sætter nyhedsbrevet fuldt spot på forholdene på scleroseklinikker, hvor ressourcerne i mange år ikke er fulgt med det stigende antal sclerosepatienter og med de stadig bedre behandlingsmuligheder.

Direktør: Postivt, at scleroseneurologer nu tager bladet fra munden

I Scleroseforeningen glæder direktør Klaus Høm sig over det nye tidsskrift, som er en del af den relativt nyetablerede medievirksomhed Medicinske Tidsskrifter, der også udsender nyhedsbreve om kræft og diabetes:

”Det er rigtig positivt, at der nu er kommet et nyhedsbrev, som alene beskæftiger sig med sclerosebehandlingsområdet, og som tilmed er af meget høj journalistisk kvalitet. Det vil hjælpe os i vores arbejde på at åbne de politiske beslutningstagers øjne for de helt urimelige konsekvenser, ressourceknapheden på klinikkerne længe har medført for sclerosepatienterne i form af aflysninger, udskudte kontroller og for afslutninger,” siger Klaus Høm.

Ikke mindst glæder det direktøren, at en lang række ledende scleroselæger nu tager bladet fra munden om presset på klinikkerne og dets konsekvenser for patienterne.

Medicinske Tidsskrifter er skabt af to mastodonter fra journalistikkens verden. Den ene er Kristian Lund, tidligere chefredaktør for Dagens Medicin, som han også er stifter af, og den anden er Nina Vedel-Petersen, der ligeledes har årelang erfaring med journalistiske artikler målrettet sundhedsprofessionelle og sundhedspolitikere.

Formålet med etableringen af Medicinske Tidsskrifter er ifølge medievirksomhedens hjemmeside at forbedre patientbehandlingen i Danmark.

Læs det nye MS Tidsskrift her: http://www.mstidsskrift.dk/

Nyhedsbrevet er gratis. Hvis du gerne vil abonnere på det, kan du se, hvordan du gør her

Læs Scleroseforeningens tema om ressourcemanglen på scleroseklinikkerne her

Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.