Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Nyt håb for vederlagsfri fysioterapi til scleroseramte
d. 30 august 2007

Scleroseforeningen deltog i denne uge i et foretræde i Folketingets Sundhedsudvalg for at foreslå, at hele ordningen om vederlagsfri fysioterapi blev kulegravet.

Scleroseforeningen deltog i denne uge i et foretræde i Folketingets Sundhedsudvalg for at foreslå, at hele ordningen om vederlagsfri fysioterapi blev kulegravet.

 

 

Af Natasja EngholmNatasja Engholm

 

 

 

Et nyt kapitel i sagen om den vederlagsfri fysioterapi blev skrevet onsdag den 31. januar, da Scleroseforeningen sammen med bl.a. De Samvirkende Invalideorganisationer fik foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg med et forslag om at se grundigt på kriterierne for vederlagsfri fysioterapi.

 

 

Både Scleroseforeningen og DSI mener, at hele ordningen trænger til et eftersyn. Scleroseforeningen har vedvarende presset på for at få den praksis tilbage, som giver alle mennesker med sclerose, som har brug for det, adgang til vederlagsfri fysioterapi, mens der arbejdes på en mere fremtidssikret udgave af hele ordningen.

 

 

DSI havde sammen med Scleroseforeningen udarbejdet et oplæg, som DSI’s formand, Stig Langvadfremlagde for Sundhedsudvalget. I delegationen deltog bl.a. Scleroseforeningens næstformand Ulla Wæber, og hun oplevede stor imødekommenhed.

 

 

”Det var et meget spændende møde, og medlemmerne af Sundhedsudvalget viste stor lydhørhed over for de problemer, som mange scleroseramte er havnet i, efter at den administrative praksis blev ændret,” fortæller hun.

 

 

Efter foretrædet oplyste SF’s sundhedsordfører Anne Baastrup, at hun havde udarbejdet et beslutningsforslag til fremsættelse i folketinget. Beslutningsforslaget skal sikre, at mennesker med en alvorlig sygdom som sclerose igen får mulighed for vederlagsfri fysioterapi fra det tidspunkt, hvor en læge mener, at der er behov for fysioterapeutisk behandling. Dette skal ikke afhænge af den aktuelle funktionsevne.

 

 

”Det er dog mit indtryk, at et flertal af Sundhedsudvalget ikke kunne se nogen grund til, at scleroseramte skal vente, til der bliver udarbejdet et nyt lovgrundlag, som ændrer mulighederne for vederlagsfri fysioterapi. Både Socialdemokraterne, SF samt Sundhedsudvalgets formand Birte Skaarup (DF) gav udtryk for, at det ikke ville være svært at nå til enighed om dette,” siger Ulla Wæber.

 

 

Sagen kort fortalt

I maj 2006 ændrede Sundhedsstyrelsen en årelang praksis, ifølge hvilken scleroseramte havde ret til vederlagsfri fysioterapi fra det tidspunkt, hvor sygdommen giver symptomer fra muskler og nerver. Scleroseforeningen har skønnet, at ca. 2.000 scleroseramte på den baggrund vil falde ud af ordningen og selv må betale, hvis de vil fortsætte behandlingen.

 

Derfor er det på nuværende tidspunkt kun scleroseramte, som allerede har et ’svært fysisk handicap’, som kan få en henvisning til vederlagsfri fysioterapeutisk behandling. Sundhedsstyrelsen begrundelse for at ændre ordningen var, at alle sygdomsgrupper skulle være stillet lige, så scleroseramte ikke længere skulle være en undtagelse fra hovedreglen. Scleroseforeningen har siden da kæmpet for at få ændret denne beslutning.

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy