Gå til hovedindhold

Nyt dansk studie peger på, at Fampyra har bredere effekt end hidtil vist

9. december 2014
Kort fortalt
På Odense Universitetshospital har Henrik Boye Jensen afprøvet gangmedicinen Fampyra på 108 patienter, og ud over en forbedret gangfunktion hos nogle ser han også forbedringer - blandt andet på kognitionen - hos nogle patienter. Det er dog umuligt at forudsige, hvem der har gavn af pillen, viser studiet

Forbedret kognition, bedre balance, koordination og stærkere ben. Det er nogle af de gevinster, som visse patienter kan opnå ved brug af gangpillen Fampyra, viser et nyt studie fra scleroseklinikken på Odense Universitetshospital. Studiet er et led i afdelingslæge Henrik Boye Jensens ph.d.-afhandling, og han er nu den neurolog i Danmark, der har mest praktisk erfaring med Fampyra.
Henrik Boye Jensen har haft 108 patienter med sclerose – både attakvis og progressiv – med i sit forsøg. Alle 108 blev behandlet med Fampyra i fire uger og blev undersøgt med fem forskellige tests før og efter behandling. Testene var:

1.      ”25 Foot Walk Test” (T25FW), hvor man går 7,62 meter, så hurtigt man kan. Det er den ene af de to gangtests, man bruger til at afgøre, om Fampyra har en effekt på patienter eller ej, når man skal vurdere, om de er berettiget til at få medicinen.

2.      ”Six Spot Step Test” (SSST), hvor man på en bane, der måler 1 X 5 meter går zig-zag og sparker træklodser ud af cirkler, så man får et indtryk af koordinations- og balanceevne.

3.      ”Five Times Sit to Stand Test” (5-STS), hvor man rejser sig og sætter sig fem gange, så man kan se benstyrke og balance

4.      ”9-Hole Peg Test” (9-HPT), hvor man skal sætte ni små træpinde ned i nogle huller og fjerne dem igen på tid, så man kan sige noget om patientens finmotorik

5.      ”Symbol Digit Modalities Test” (SDMT), hvor man på 90 sekunder skal parre tal med geometriske figurer. Testen siger noget om patientens kognitive evner.

Nødvendigt at afprøve tabletten

En af de interessante ting, Henrik Boye Jensen så ved studiet, var, at inden patienterne tog Fampyra, var deres præstationer indenfor de forskellige tests relateret til deres køn, alder sygdomsvarighed og sygdomssværhedsgrad. Det vil sige, at man i høj grad kunne forudse, hvor godt en patient ville klare en test, hvis der var tale om en midaldrende kvinde, der havde haft sclerose x antal år, og som var så og så angrebet af sygdommen. Men efter patienterne havde taget Fampyra i fire uger, kunne deres præstationer ikke forudsiges ud fra deres karakteristika.
”Det betyder, at man ikke på forhånd kan sige, hvem der har effekt af Fampyra. Man er simpelthen nødt til at afprøve tabletten for at se, om den virker for den enkelte,” konkluderer Henrik Boye Jensen ud fra sit studie.

Mere følsom test

Samtidig så Henrik Boye Jensen, at 48,6 procent af patienterne udførte SSST-testen bedre efter fire uger med Fampyra, mens kun 25,7 procent af patienterne opnåede en bedring i T25WF-testen efter fire ugers brug.
”Det er interessant, fordi SSST-testen, hvor man også måler koordination og balance, faktisk viser sig at være mere følsom end T25WF-testen, hvor det kun handler om acceleration og hastighed. Men det er ikke nødvendigvis de samme patienter, der viser bedring i begge tests, så egentlig bør man teste patienterne med begge tests, når man skal se, om de har effekt af Fampyra,” siger Henrik Boye Jensen.

Forbedret kognition

Den tredje hovedkonklusion i forsøget er, at Fampyra ser ud til at forbedre de kognitive evner hos en femtedel af patienterne. 20 procent klarede i hvert fald deres SDMT-test klinisk betydeligt bedre efter fire ugers behandling. Samtidig forbedrede en tredjedel af patienterne deres 5-STS-test, hvor det gjaldt om at rejse og sætte sig på tid.
”Det er ikke nyt, at benstyrken bedres ved brug af Fampyra, men det er første gang, at det vises, at tabletten også har en effekt på kognition,” siger Henrik Boye Jensen, der til gengæld ikke så nogen betydende effekt på håndtesten 9-HPT hos patienterne efter indtag af Fampyra.
Han understreger i sin afrapportering af forsøget, at resultaterne i hans studie bør eftervises i et blindet studie, hvor nogle af patienterne også får placebo, hvilket ikke var tilfældet her.

Uforklarede sammenhænge

Et skridt Henrik Boye Jensen selv allerede er gået videre med.
”Det bliver interessant at se, om resultaterne kan genskabes, når man tester mod placebo. Men der er ingen tvivl om, at en del patienter har gavn af Fampyra på flere forskellige måder. Fra klinikken kan vi se, at nogle patienter rapporterer om højere energiniveau, bedre blærefunktion, færre spasmer og nogle mænd også om bedre potens,” siger Henrik Boye Jensen.
Hvad der hænger sammen med hvad og hvordan, er dog svært at sige.
”Hvis gangfunktionen bedres, skal man jo ikke bruge så meget energi på at gå, og det gør måske en mindre træt og giver større energi generelt. Ligesom ens potens sikkert øges, hvis blærefunktionen bliver bedre, og man ikke går og småtisser i bukserne. Der er stadig meget, vi ikke ved omkring Fampyra, men der er ingen tvivl om, at det for nogle patienter er en interessant tablet, som kan øge deres livskvalitet betydeligt,” siger Henrik Boye Jensen.
Henrik Boye Jensens ph.d.-afhandling er udført med Egon Stenager fra Sydjysk Scleroseklinik som hovedvejleder. En del patienter fra Sydjysk Scleroseklinik har derfor også deltaget i forsøget. Ledende overlæge Mads Ravnborg fra Neurologisk afdeling på Odense Universitetshospital har været medvejleder sammen med Ulrik Dalgas fra Institut for Idræt på Aarhus Universitet. 

Fampyra 

  • Fampyra  - eller Fampridin, som det aktive stof i tabletten hedder - anvendes til at forbedre gangevnen hos sclerosepatienter, som lider af gangbesvær.
  • Fampridine virker ved, at stoffet påvirker udvekslingen af natrium og kalium i nervecellerne. Hos raske mennesker formidles et elektrisk signal i nervecellerne ved, at der sker en ændring i den elektriske spænding, der normalt er i nerven. Elektrisk ladede natrium-ioner passerer ind i cellen, så nerveimpulsen dannes, og den afsluttes ved, at elektrisk ladede kalium-ioner passerer ud af cellen, så den normale spænding i nervecellen genoprettes. Hos nogle sclerosepatienter er myelinet omkring nervefibrene beskadiget, så kalium hele tiden siver ud af nervecellerne. Udvekslingen af natrium og kalium virker derfor ikke korrekt, så nervesignalet bliver svagere, og man får blandt andet sværere ved at gå.
  • Fampridine blokerer delvist kaliumkanalerne, så natrium-kalium-mekanismen virker bedre, når en nerveimpuls løber igennem nervefiberen. Dermed forlænges impulsens varighed, og man kommer til at gå bedre.
  • Da Fampyra blev introduceret på markedet havde undersøgelser vist, at mellem 35 og 43 procent af undersøgte patienter havde effekt af tabletten på deres gangfunktion.
  • Fampyra tages to gange dagligt med 12 timers mellemrum. Det er ikke alle, der har gavn af tabletten, og hvis en patient ikke har haft effekt af Fampyra efter to uger, stoppes behandlingen. Bivirkninger ved Fampyra kan være svimmelhed, hovedpine, kvalme, søvnløshed og rygsmerter.
Der er ingen kommentar endnu

Tilføj kommentar

Dit navn

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.