Støt os i kampen
for et bedre liv

I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
I kampen mod sclerose, udgør offentlig støtte kun 4% af vores indtægter. Din donation er afgørende!
DKK
Støt os
Nyfundet blodcelletype ser ud til at kunne hæmme betændelse i hjernen

Forskere på Københavns Universitet har opdaget en hidtil ukendt type blodceller, som virker til at kunne hæmme betændelsen hos mennesker med sclerose

Forskningsstøtte 2014: Den betændelsestilstand i hjernen, der er så ødelæggende for mennesker med sclerose, ser nu ud til måske at kunne hæmmes af en helt nyopdaget særlig blodcelletype. I hvert fald i mus.

Det er et forskerhold på Biotech Research & Innovation Center (BRIC) på Københavns Universitet ledet af professor Shohreh Issazadeh-Navikas, der har opdaget den hidtil ukendte blodcelletype. Opdagelsen er sket gennem forskernes arbejde med at forstå, hvordan interferon-beta egentlig virker hos mennesker med sclerose.

Interferoners rolle er uklar

Interferoner er signalstoffer, vores betændelsesceller danner for at kommunikere med hinanden for eksempel i forbindelse med virusinfektioner. Interferoner har både aktiverende og dæmpende effekter i immunsystemet, og når man i mus helt fjerner det gen, der producerer interferon-beta, så får musene en kronisk betændelsestilstand meget lig sclerose.

Hvad det egentlig er, interferon-beta kan, har længe været diskuteret. Nogle mener, at interferonet holder de T-celler nede, som normalt dræber udefra kommende virus, men som ved sclerose af uforklarlige årsager går amok og angriber nervecellernes myelinskeder. Andre har hævdet, at der ikke er forskel på antallet af T-celler uanset om interferon-beta er til stede eller ej, mens andre igen mener, at T-cellerne bare ikke fungerer korrekt, når interferon-beta ikke er til stede.

Helt ny type blodceller

Derfor kiggede Shohreh Issazadeh-Navikas og hendes forskerkollega efter T-celler i blodprøver hos mennesker med attakvis sclerose inden behandling med interferon-beta og efter to års behandling. Der var ingen forskel i antallet eller funktionen af T-cellerne. Til gengæld fandt de en helt ny type af hvide blodceller.

”De er i samme familie, som de regulerende T-celler vi kender, men de udtrykker helt andre proteiner, og de bekæmper autoimmune celler på en helt anden måde,” forklarer Shohreh Issazadeh-Navikas.

Forskerne kan se i mus, at hvis de stimulerer den nyopdagede type blodceller, så mindskes betændelsen i hjernen og dermed sygdomstilstanden hos de mus, hvor interferon-beta er fjernet, og som altså har en kronisk betændelsestilstand, der ligner sclerose.

De nyopdagede blodcellers funktion er afhængige af et protein, der hedder FoxA1. Derfor har forskerne døbt blodcellerne FoxA1+ regulerende T-celler.

Hvorfor fungerer interferon kun for nogle?

Da forskerne kiggede efter FoxA1-regulerende T-celler i blodprøverne fra de mennesker med sclerose, der havde taget interferon-beta, kunne de ikke se cellerne hos nogen, inden de havde fået medicinen, mens de der havde god effekt af interferon-beta efter to års brug havde flere FoxA1-regulerende T-celler i blodet.

Spørgsmålet er så, hvorfor kun nogle har god effekt af interferon-beta, mens andre ikke har.

”Det ved vi ikke endnu. Der er studier, der viser, at der ikke er noget i vejen med den måde, interferon-beta signalerer på hos de patienter, der ikke har gavn af medicinen. Men ingen har kigget på, hvad der sker med de FoxA1-regulerende T-celler. De er jo afhængige af FoxA1-proteinet for at virke, så måske er det det gen, der udtrykker FoxA1, der er noget galt med, og ikke det der sker omkring interferon-beta,” påpeger Shohreh Issazadeh-Navikas.

Lang kæde af begivenheder

FoxA1-proteinet skal nemlig også binde sig til det, der hedder en PD-L1 promoter, før de FoxA1+ regulerende T-celler kan slå betændelse ned, så det kan også være her, der går noget galt.

”Der er en hel kæde af begivenheder, der skal ske, før behandlingen med interferon-beta virker for en patient, så der er mange steder, det kan galt. Derfor behøver det ikke være interferonet, der ikke gør sit arbejde. Det kan være andre ting, der ikke virker, så FoxA1-regulerende T-celler ikke kan nedkæmpe betændelsen,” siger Shohreh Issazadeh-Navikas.

Meget ny opdagelse

Professoren understreger, at opdagelsen af blodcellerne er så ny, at forskerne endnu ikke helt ved, hvad det er for nogle biologiske processer, der sker omkring dem.

”Derfor er vi nødt til at kortlægge alle de processer for at finde ud, hvor det præcist er, at det går galt hos mennesker sclerose. Kan vi finde ud af det, vil vi jo også vide, hvor det præcist er, at vi skal sætte ind for at fremme de Fox A1+ regulerende T-celler og gennem dem bekæmpe betændelsen. Så er vejen banet for, at lave medicin, der virker bedre end den vi har i dag,” siger Shohreh Issazadeh-Navikas, der ikke kan udelukke, at det kan være forskelligt fra person til person, hvor det går galt i den signalkæde, der er nødvendig for at kroppen selv kan bekæmpe den opståede betændelse via de nye blodceller.

”Det vi kan sige er, at vi nu har identificeret en meget vigtig komponent i det her sygdomsbillede. Og den komponent kan måske i sig selv bruges som medicin til at behandle patienterne.,” spekulerer Shohreh Issazadeh-Navikas.

Tiden vil vise størrelsen af gennembruddet

Hun kalder opdagelsen af de Fox A1+ regulerende T-celler for et gennembrud, fordi den viser, at der er forskellige slags celler, som nok ligner hinanden, men som fungerer helt forskelligt.

”Hvor stort et gennembrud det er, kan vi kun vide en gang i fremtiden, men det er noget helt nyt indenfor området, og måske også en opdagelse som kan overføres på andre autoimmune sygdomme. Hvis det er tilfældet er det stort, men det må tiden vise,” siger Shohreh Issazadeh-Navikas, som har fået publiceret en artikel om opdagelsen i det meget anerkendte tidsskrift Nature Medicine, hvilket er et kvalitetsstempel i sig selv, fordi det kun er afgørende nyt, der bringes der.

Undersøgelse af progressiv sclerose

Shohreh Issazadeh-Navikas og hendes forskerhold har samarbejdet med forskere fra Dansk Multipel Sclerose Center på Rigshospitalet om projektet, som blandt andet har fået støtte af Scleroseforeningen. Foreningen har nu givet en yderligere støtte på 800.000 kroner på forskningsbudgettet 2014 til at undersøge, om de Fox A1+ regulerende T-celler også virker på samme måde hos mennesker med progressiv sclerose, og hvordan signalkæden ser ud hos dem, når forskellige nødvendige stoffer skal udtrykkes via gener.

Forskningsstøtte 2014: I en artikelserie hen over juli og august uddyber vi de forskningsprojekter, der har fået støtte af Scleroseforeningen i 2014 hver tirsdag og fredag. Beskrivelsen af det første projekt blev bragt 7. juli. Artiklen herover har tidligere været bragt i magasinet "Lev med sclerose" maj-juli-nummeret 2014

Tilføj kommentar

Vær opmærksom på at din kommentar er offentlig.
Scleroseforeningen bruger et spam-filter på vores kommentarfelt for at sikre os imod misbrug. Du kan læse mere om filteret her: Mollom privacy policy